I FIERCE LOVE møder Marianne Grønnow os i den verdenssorg, som hun oplever har fyldt os alle som følge af den aktuelle, globale klimakatastrofe og det omsiggribende politiske kaos verden over. Det sker gennem nye værker, som hun iscenesætter i en række sanselige erfaringsrum i håbet om at yde poetisk modstand mod tidens forrykte tilstande.
Værkerne i FIERCE LOVE tilbyder sig som en anden form for sprog, hvormed vi kan mærke og forstå verden på ny. Herigennem fremmaner Marianne Grønnow stemninger af melankoli, håb og omsorg. Blandt andet i en række nye collagemalerier udformet af bemalede lærredsstykker. Heri videreformidler hun flimrende fortællinger og erindringer om skovlandskaber omsluttet af flammer. Eller motivkomplekser, som vækker mindelser om brusende deltaområder, der fremstiller verden som et netværk af forbundne bevægelser.
Marianne Grønnows praksis har siden 1990’erne kredset om en altoverskyggende interesse for naturen, som hun har omsat i malerier, værker på papir, skulpturer og installationer. Kendetegnende for hendes æstetiske udtryk er fortættede, ornamenterede verdener, der nærmest myldrer frem som billeder på et underliggende system, der på én og samme tid er enkelt og komplekst, abstrakt og figurativt. I deres tilvejebringelse udtrykker Marianne Grønnows værker ofte en særlig opmærksomhed omkring håndværkets tidløse skønhed og et potentiale til at formidle følelser og fortællinger.

Marianne Grønnow: The Fan, installationsview, 2026. Foto: Frida Gregersen.
Dette gælder også et skulpturelt værk til udstillingen i form af en monumental, sort vifte, der indtager hele den ene hal og italesætter en alvorstung, men også feminin gestus. Vifter er historisk kendt som en kvindelig kommunikationsform, som repræsenterer en anden form for sproglighed – ofte af mere subtil karakter. Viften iscenesættes sammen med enkelte af kunstnerens tidlige malerier.
I Gammelgaards anden store hal præsenterer Marianne Grønnow endnu et monumentalt værk. Denne gang i form af en større teatralsk installation med fem meter høje draperier af indfarvede tekstiler og objekter, der integreres på malerisk vis.
Kilde:
Gammelgaard
Gammelgaard
Se billeder fra udstillingen herunder:

Marianne Grønnow: After the Storm, installationsview, 2025. Foto: Frida Gregersen.

Marianne Grønnow: After the Storm, installationsview, 2025. Foto: Frida Gregersen.

Marianne Grønnow: After the Storm, udsnit, 2025. Foto: Frida Gregersen.

Marianne Grønnow: After the Storm, 2025. Foto: Frida Gregersen.

Marianne Grønnow: The Fan, installationsview, 2026. Foto: Frida Gregersen.

Marianne Grønnow: The Fan, installationsview, 2026. Foto: Frida Gregersen.
Se flere billeder fra udstillingen herunder:

Marianne Grønnow: The House, udsnit, 2025-2026. Foto: Frida Gregersen.

Marianne Grønnow: The House, udsnit, 2025-2026. Foto: Frida Gregersen.

Marianne Grønnow: The House, udsnit, 2025-2026. Foto: Frida Gregersen.

Marianne Grønnow: The House, udsnit, 2025-2026. Foto: Frida Gregersen.

Marianne Grønnow: Explosion I + II, 2021 og The Fan, 2026. Foto: Frida Gregersen.

Marianne Grønnow: The Fan, udsnit, 2026. Foto: Frida Gregersen.


