Billedserie – Olav Christopher Jenssen: Archaeology

De udskårne malerier følger den samme logik. En dyb kadmiumrød lægges på i generøse, tykke penselstrøg; ovenpå placeres papirelementer omhyggeligt, fastgøres, dækkes og bearbejdes tilbage ind i overfladen med tæt, hvid oliemaling. Billedet opbygges ikke så meget som det gennemarbejdes. Det, der bliver tilbage, er ikke en stabil komposition, men et restprodukt af beslutninger.

Efter en blodprop i 2023, som i væsentlig grad forringede Jenssens syn, er hans arbejde blevet mere taktilt, mere optaget af processen og af at fortsætte. I de tidlige faser af sin genoptræning vendte kunstneren sig mod ler og påbegyndte en ny serie keramiske værker, som gjorde det muligt for ham udelukkende at arbejde med sin følesans. Gennem dette fandt han en ny form for frihed ved at frigøre sig fra afhængigheden af synet. I udstillingen samler hans keramiske skulpturer sig, med deres stærkt reflekterende, næsten folieagtige glasurer, som en løs familie af former.

I galleriets bageste rum løber en lang række Journal-tegninger hen over alle fire vægge. Udviklet kontinuerligt siden 1980’erne udgør disse små værker på papir — lavet med farvekridt og pastel, akvarel og oliestift, hver forseglet med voks — en løbende registrering af Jenssens praksis. De kan læses som noter, fragmenter, en slags dagbog. Installeret kant mod kant langs en linje, der er tegnet direkte på væggen, følger de det, Jenssen kalder “den magiske linje”. Det er et enkelt greb, men et, der gør det muligt at vise mange værker uden at påtvinge dem et hierarki og uden at samle dem til én samlet fortælling.

Kilde:
Galleri Susanne Ottesen