Billedserie: WAR SONG af Cali Thornhill DeWitt
I den nye udstilling WAR SONG på V1 Gallery kaster Cali Thornhill DeWitt sig over aktuelle spørgsmål om menneskets forhold til jorden.

I udstillingen WAR SONG arbejder amerikanske Cali Thornhill DeWitt både med detaljerige print på runde lærreder, betonstøbning og med grafiske udtryk. I sine værker forholder kunstneren sig direkte til den aktuelle diskusion om det antropocæne. Mennesker forandrer jorden med hidtil uset hastighed, og vi finder derfor os selv i ukendt farvand og en sump af dilemmaer. Æstetikken i WAR SONG er genkendelig og radikal på samme tid. Dualitet og transformation er kernen i DeWitts praksis, både konceptuelt og i praksis.
BEASTS CREEPS MEN GHOULS VAMPIRES WOMEN GHOSTS – disse ord er malet i blokbogstaver i sort, neon pink og neon orange og omkredser et spektakulært billede af jorden set fra rummet på et stort rundt lærred. Ordene indrammer planeten og ligner en universel advarsel til mulige gæster fra det ydre rum.
Et andet rundt lærred med et billede af jorden på er overmalet med et orange kryds. I krydset står fire ord der tilsammen staver Mutilated Landscape. Værket kan læses som en advarsel mod at krydse den orange streg, Der er fare forude. Det forstår vi, indtil vi indser, at vi bor på den forkerte side af det store orange kryds.
Kilde: V1 Gallery