BKF hylder de kunstnerdrevne udstillingssteder
For anden gang fejrede Billedkunstnernes Forbund (BKF) landets mange kunstnerdrevne udstillingssteder med en prisuddeling. Alle var inviteret til fest i Carlsberg Akademis Pompejisal i København fredag den 13. oktober.

info

Update: Det blev udstillingsstederne Ringsted Galleriet, Vermilion Sands og rum46, som juryen valgte at tildele årets priser.
I 2016 indførte BKF prisen Årets Kunstnerdrevne Udstillingssteder som en hyldest til den selvorganiserende del af kunstscenen. I år blev prisen overrakt fredag den 13. oktober kl. 15-18. Vinderne blev afsløret på aftenen, og alle var velkomne til at deltage i fejringen.
Læs om sidste års prisuddeling her
Årets Kunstnerdrevne Udstillingssteder 2017 består af tre uddelinger á 25.000 kroner, som blev tildelt tre kunstnerdrevne udstillingsrum.
”Kunstnerdrevne udstillingssteder viser den kunst, som kunstnerne selv synes er allervigtigst lige nu. Her får publikum et indblik i, hvad der rører sig i samtidskunsten, før de nyeste tendenser og toneangivende navne opdages af kunstmuseer og kunsthaller. De kunstnerdrevne steder drives ofte helt eller delvist for kunstnernes egne midler, men spiller en vigtig rolle for udviklingen i hele kunstlivet og fortjener langt mere anerkendelse og synlighed,” udtaler Nis Rømer, formand for BKF, i forbindelse med årets pris.
I løbet af sommeren kunne alle interesserede indstille et eller flere kunstnerdrevne steder til prisen. I alt var 47 kunstnerdrevne steder nominerede i år, og du kan læse den fulde liste her
Vinderne af Årets Kunstnerdrevne Udstillingssteder 2017 er udvalgt af en jury, der i år bestod af BKF’s formand, billedkunstner Nis Rømer, billedkunstner Kirsten Astrup samt billedkunstner og kurator Mathias Kryger.
Kilde: Billedkunstnernes Forbund (BKF)
Artiklen er først udgivet den 10. okt og opdateret den 16. okt.
Fakta
Pengene til prisen kommer fra BKF's andel af Copydans kollektive midler.