Blomstrende associationer

Udgangspunktet for besøget i Galleri Image var rigtig godt. På cykelturen til galleriet gav krokus og påskeliljer den gas med farverne i byens parker, mens folk hyggede sig på græsset og nød de første rigtige forårsdage – dem, hvor man endelig kan ligge på græsset og lade tankerne flyve væk sammen med skyerne.

Samme følelse fik anmelderen af at træde ind i Flower! Power of Dreams på Galleri Image. Galleriets rum, som ellers kan virke mørke og små, er for tiden ramme om tre forskellige former for blomsterscenarier, som på hver sin måde vækker associationer og sender tankerne på himmelflugt.

Fotografisk installation
Flower! Power of Dreams er skabt af kunstnerduoen HUMAN SITES sohn+isaksen, der består af kunstnerne Bodil Sohn og Else Ploug Isaksen. Hver for sig arbejder de med bl.a. maleri, fotografi, tegning, installation og video, men har siden 2003 samarbejdet i HUMAN SITES med en praksis centreret om fotografiet iscenesat med installatoriske greb.

Udstillingen på Galleri Image er ingen undtagelse. Her er fotos ikke blot noget, der kan hænges pænt på væggen: Det sættes på stokke og pinde, stilles på gulvet, laves om til tapet og samles i album – alt sammen greb, der bidrager til en levende udstillingsoplevelse, hvor kroppen – og dermed erindringer – konstant aktiveres.

Beskueren må tage fysisk stilling til værkerne for ikke at træde på dem eller gå ned i knæ for at se dem, ligesom installationens usædvanlige skalaforhold med små stakitter og en enkelt miniaturestol aktiverer kroppen som målestok og giver en slags ‘Alice i Eventyrland-agtig’ fornemmelse.

Berusende valmuemark
Udstillingen møder beskueren med en stiliseret rekonstruktion af et naturlandskab med et væld af ‘valmuer’ i knæhøjde – 40 stk i alt – og med en lille sti mellem. Valmuen er en poetisk – og ret besværlig – blomst, når det handler om buketter: Den visner nærmest med det samme, man har plukket den, men den er også kendt for en anden egenskab: Man laver opium af frøene.

sohn+ isaksens blomster er dog ikke i fare for at visne. Valmuevældet består af farvefotos af dybrøde valmuehoveder i forskellige udformninger sat på spinkle træpinde og med en træplade som fod. Selvom det kan lyde kluntet, virker det: Anmelderen fik samme fornemmelse, som når man som barn fik forvildet sig ind på en mark med valmuer: Pas lige på, hvor du træder.

Samme fornemmelse giver to små “søer” på gulvet udført i sortmalet krydsfiner, hvor træets årer danner fine efterligninger af vandets krusninger. sohn+isaksen har desuden placeret fotos af vandplanter og åkander på søerne og igen via et meget tydeligt greb skabt en fin lille oplevelse, hvor værket fanger essensen af at kigge ned i et vandhul:

Det sorte, hemmelighedsfulde – og måske dybe – vand, der ikke viser, hvad det gemmer, og de flydende, spinkle blomster.  

På væggen er anbragt tre fotografiske værker, der med deres motiver af træer og siv understøtter installeringen og danner trægrænser om ‘lysningen’, ligesom eksempelvis interiørfotoet Regnskov med plantekasser og et jungletapet med en sti, der fører ind i billedet, igen peger på konstruktionen og foreslår beskueren at lade sig drage med ind i en drømmeverden.

Hjemmet og haven
I afdelingen Haven og Hjemmet ses en kultiveret, men ikke mindre associationsvækkende natur. Haven består bl.a. af fotos af stokroser sat på lister, der er indhegnet af værket Stakit. Stokroserne passer rigtig godt til Images egne bindingsværksvægge og skaber et fint sommerbillede.

Det var dog særligt det mere åbne værk Stakit, der sendte anmelderens tanker på rejse. Bag de hvide brædder anes landskabsdetaljer tilpas skarpe til at sætte associationerne i gang, men uskarpe nok til at være anonyme og dermed åbne for hvem som helst: Hér genfandt anmelderen sin morfars sprossede vinduer, og dér anedes den kolde jord fra barndommens efterårsbesøg i kartoffelmarken ved min økologiske farbror.

Værkerne suppleres af værket Målerlarver, der netop viser grønne blade indspundet i hvide tråde, og som på den måde – som skovsøerne i valmuemarken – giver lidt bid til det ellers idylliske sceneri.

Hjemmet trækker tråde tilbage begge kunstneres interesse for det hjemlige, men vækker også minder om særligt Sohns tidligere arbjede med blomstertapet.

Indenfor i det lille ‘modelhus’ tages renaissancens opfattelse af landskabsbilledet som vindue helt bogstaveligt. I væggene er fræset huller, hvorfra de fotografiske værker giver en fin ‘udsigt’ til bl.a. en frugthave. Det er også her, de mest ‘kunstige’ blomster er at finde, bl.a. som fotos af plastikblomster eller broderi med blomstermotiv.

Hjemmet indeholder også et fint lille “værk i værket”: Et album, hvor sohn+isaksen har behandlet en række blomstermotiver fra haver, interiører og landskaber ved at spejvende og vise dem i både positiv og negativ.

Billederne suppleres af en Lille foto-botanisk encyklopædi med tekst af kunsthistoriker og fotoekspert Lars Kiel Berthelsen og Botaniker Jan Feilberg.

Teksterne fungerer introducerende og metafiktionelt og sætter fokus på udvalgte temaer som album, rose og tapet ud fra de respektive fagligheder, men de mimer også udstillingen og beskuerens tankeflugt.

I eksempelvis opslaget album glider Berthelsens ord fra albumin – et bindemiddel fra det tidlige fotografi – til fotoalbummet og til stamtræet, mens Feilberg starter i den latinske betydning af album; hvid og ender i en personlig anekdote. Her er det ok at drømme.

Plantegrotesker
Abstraktionen topper i udstillingens sidste del, hvor sohn+isaksen har bygget forskellige plantegrotesker ud af blomster- og trædele i en række værker med titlen Knopskydning.

Brudstykkerne består af fotos og en enkelt video og er sat sammen, så de forskellige plantefragmenter danner usandsynlige og tydeligt konstruerede vækster, hvor en træstamme sagtens kan ende i et spinkelt blomsterhoved.

Værkerne leder tankerne hen på, hvordan planter, drømme – og mennesker – kan bugte sig og vokse på de mest utrolige måder.  

Det er ikke sikkert, de næste gæster er heldige at ankomme til udstillingen på en dag, hvor stemningen udenfor matcher stemningen indenfor lige så godt.

Men Flower! Power of Dreams er alligevel en fin udstilling, som med de konstruerede og drømmevækkende scenerier minder om den simple, men vigtige pointe, at virkeligheden er, som den er, men erindringerne og drømmene – dem bygger vi selv.