Censorsnak!
Hvordan vælger censorerne ud mellem de mange indsendte værker? Få svar på debatmøde.
Hvordan vælger censorerne ud mellem de mange indsendte værker? Få svar på debatmøde.
info
Søndag 16. marts kl. 14. Deltagere: Sonja Lillebæk, Ulrik Heltoft og Lars Bent Petersen.
Moderator: Thorsten Sadowsky.
I anledningen af Påskeudstillingen afholdes en såkaldt censor-talk i Århus Kunstbygning.
Få indblik i hvilke overvejelser censorerne gør sig, når de vælger kunstværker til en censureret udstilling. Hvilke kriterier benytter de sig af? Hvad betyder smag og kunstsyn? Hvordan bliver censorerne enige?
Tre af årets censorer – Sonja Lillebæk, Ulrik Heltoft og Lars Bent Petersen – vil diskutere censurering og årets Påskeudstilling i en paneldiskussion med Århus Kunstbygnings leder Thorsten Sadowsky som moderator.
Fakta
talk
Censor-talk KP
16 mar 2008 16 mar 2008
Sonja Lillebæk, Ulrik Heltoft, Lars Bent Petersen, Thorsten Sadowsky.
Kunsthal Aarhus Se kort og tider
Fakta
Den 62. censurerede påskeudstilling giver både etablerede kunstnere og nye talenter mulighed for at præsentere deres værker for et større publikum. Gennem censurkomitéens udvælgelse præsenteres nogle af de strømninger og tendenser, der kommer til udtryk i kunsten lige nu.
Hvert år forsøges en ny kortlægning af samtidskunsten i kraft af de optagne værkers indhold og udtryk og de medier, som kunstnerne benytter sig af.
I et bredt spektrum af medier som video, maleri, installation, foto og skulptur sammensætter censurkomiteen udstillingen ud fra fælles kvalitetskriterier og kunstforståelse. Ud af de i alt 1470 indsendte værker er der udvalgt 113 værker af 51 kunstnere, heriblandt 37 debutanter. For femte gang arrangerer bestyrelsen for Kunstnernes Påskeudstilling udstillingen Spring. Med Spring skabes en platform for unge kunstnere, der tidligere har udstillet på Kunstnernes Påskeudstilling, og Spring giver dermed udvalgte kunstnere en unik chance for at præsentere et større kunstnerisk projekt.
De inviterede kunstnere har hver især givet deres bud på relevante tendenser på den danske kunstscene med værker, der spænder fra video, installation, kunst i det offentlige rum, maleri, objekter, lyd m.m. Spring er således en forårsudstilling og et springbræt for unge, talentfulde kunstnere i begyndelsen af deres karriere.
De inviterede kunstnere til Spring 2008 er: Berit Dröse, Michael Isling, kunstnergrupperne 8_marzz og Outsize.