Kosmiske partikler bevæger sig konstant gennem vores kroppe, bygninger og omgivelser. Vi kan bare ikke mærke dem. I udstillingen Meridians gør Christian Skjødt Hasselstrøm universets usynlige stråling til lyd og lys, med hjælp fra partikelfysikere på Niels Bohr Institutet.
Det begyndte med en søgning på internettet.
"Jeg brugte en søgemaskine og skrev: How to build a particle detector," fortæller Christian Skjødt Hasselstrøm.
På det tidspunkt vidste kunstneren og komponisten ikke meget om partikelfysik. Til gengæld havde han en stærk fornemmelse af, at der var noget i den, som passede ind i en praksis, der længe har kredset om fænomener, vi lever midt i, men ikke nødvendigvis kan registrere med vores egne sanser.
Tidligere har han blandt andet arbejdet med elektromagnetisk stråling, jordens magnetfelt og stråling fra solen. Nu er blikket rettet længere ud.
I Meridians i Nikolaj Kunsthal er det kosmiske stråler, der sætter værket i bevægelse.
"De regner igennem bygninger, de rammer igennem vores kroppe. Hvis vi kunne se dem, ville vi se en konstant regn omkring os," siger han.
En regn fra universet
Kosmiske stråler er højenergipartikler, der kommer til Jorden fra det ydre rum. Når de rammer atmosfæren, opstår kaskader af sekundære partikler, hvoraf nogle fortsætter hele vejen ned til jordoverfladen.
Det er dem, Hasselstrøms værker reagerer på.
Rundt i Nikolaj Kunsthals Nedre Galleri registrerer specialbyggede partikeldetektorer strålingen og omsætter den til lyd og lys. Hvert klik, blink og dybe stød i rummet opstår altså ikke efter en på forhånd programmeret komposition, men som reaktion på en partikel, der netop er passeret gennem detektoren.
Meridians, Nikolaj Kunsthal, Foto: David Stjernholm
Teknologien er udviklet gennem et samarbejde med Niels Bohr Institutet, som begyndte, da Hasselstrøm blev inviteret til at skabe et værk til Bloom Festival. Det gav ham adgang til forskere, der vidste betydeligt mere om partikelfysik end ham selv.
"Der kom ligesom det der tunge videnskabelige ben i det, som gør, at de her værker, der også bliver en slags instrumenter, for mig bliver sande. Det er, hvad det giver sig ud for. Det er en ægte partikeldetektor, som ægte indfanger de kosmiske stråler."
For Hasselstrøm er det afgørende. Værket skal ikke simulere universet. Det skal reagere på noget, der rent faktisk sker.
µ, MOMENTUM-biennalen, Foto: Eivind Lauritzen
Kunstneren og fysikerne
Forskellen mellem kunstnerens og forskernes blik blev tydelig, da Hasselstrøm tog en tidlig prototype på partikeldetektoren med ind på Niels Bohr Institutet. Da den begyndte at klikke, stimlede forskerne sammen, og særligt ét spørgsmål gik igen: Hvordan kunne man få data ud af den?
"Det var ret interessant, fordi det kunne man i princippet godt inkorporere en del, som også registrerer og gemmer data, men jeg er meget mere interesseret i det, der sker i det øjeblik, at den her partikel rammer partikeldetektoren, og vi får oversat denne energi fra det ene til det andet," fortæller han.
"Det er vigtigt for mig at forholde mig til noget, som er større end mig og større end vores art"
Christian Skjødt Hasselstrøm
Hvor forskeren kan bruge detektoren til at registrere, gemme og analysere, er Hasselstrøm optaget af selve mødet. At noget, der har bevæget sig gennem universet og normalt passerer ubemærket gennem vores verden, pludselig giver lyd fra sig lige her.
"Det handler om at stadfæste os, eller mig og min krop og mit hoved, til det her sted, jeg er lige nu."
Det er måske også her, forskellen mellem naturvidenskaben og kunsten bliver tydeligst for ham.
"Kunsten er bedre til at stille spørgsmål, og den er bedre til at åbne ting op. For mig er det jo også bare min måde at udtrykke mig på og min måde at tænke på."
Tolv meter mod loftet
Meridians er skabt specifikt til Nikolaj Kunsthals Nedre Galleri, et rum Hasselstrøm længe havde ønsket at arbejde med.
"Jeg havde været forelsket i rummet og ville gerne have adgang til det og prøve, hvad det kan," fortæller han.
Der er omkring 12 meter til loftet, og den højde blev afgørende for udstillingen. I rummet hænger sfæriske former vertikalt, mens lyd og lys bevæger sig omkring publikum.
Titlen henviser til meridianer, de imaginære linjer, vi lægger omkring kloder og himmelkugler for at kunne orientere os og placere os i verden. I udstillingen dukker de samme linjer op på de mindre sfærer.
"Det er den slags kortlægning af vores omgivelser i den store skala. Så er der en mindre skala, vores klode, eller endnu mindre de her små sfærer, som hænger her," forklarer han.
Meridians, Nikolaj Kunsthal, Foto: David Stjernholm
Formen er samtidig vokset frem gennem flere års arbejde med kosmisk stråling.
I værket µ, der blandt andet blev vist på MOMENTUM-biennalen i Norge, placerede Hasselstrøm 120 messinghalvkugler med partikeldetektorer i et stramt gitter på en græsplæne. Senere fulgte Myriads i Observatoriet i Aarhus, hvor store cylindriske former og dybe frekvenser overtog rummet. I Meridians er halvkuglen blevet hel.
"Det her er ligesom tredje bind, hvor den komplette sfære er kommet i spil. For mig opleves det som det naturlige næste skridt formmæssigt."
Han kalder det et tredje bind snarere end en afslutning. For selv om Meridians oprindeligt var tænkt som afslutningen på en trilogi, er den formulering siden blevet fjernet.
"Jeg tror måske, jeg er nødt til at arbejde videre."
Myriads, Observatoriebeholderen. Foto: Niels Nygaard
Noget større end os
Det er ikke svært at forstå fascinationen.
De partikler, Hasselstrøm arbejder med, bevæger sig tæt på lysets hastighed. De er omkring os hele tiden, passerer gennem vores kroppe og har været en del af betingelserne for livet på Jorden længe før, vi begyndte at bygge instrumenter, der kunne registrere dem. Det er netop sammenstødet mellem de enorme størrelsesforhold og et ganske almindeligt menneskeliv, der bliver ved med at trække Hasselstrøm tilbage til den kosmiske stråling.
Meridians, Nikolaj Kunsthal, Foto: David Stjernholm
"Det er noget, der er så stort, som kommer så langt væk fra og har rejst så længe. Det står i skærende kontrast til vores liv og vores hverdag og vores eksistens." Efter flere års samarbejde med forskerne på Niels Bohr Institutet har han også bemærket noget andet. "De har en meget interessant ydmyghed. Antageligvis fordi de har brugt størstedelen af deres liv på at undersøge noget, som er så uendeligt meget større, end vi er."
Den følelse genkender han.
"Det kan jeg i hvert fald mærke i mig selv, at det er vigtigt for mig at forholde mig til noget, som er større end mig og større end vores art," slutter Christian Skjødt Hasselstrøm.
I Meridians bliver det større ikke forklaret eller reduceret til tal. Det klikker, blinker og buldrer gennem rummet. Og hver gang det sker, skyldes det noget, der faktisk passerede forbi.
I Meridians bliver det større ikke forklaret eller reduceret til tal. Det klikker, blinker og buldrer gennem rummet. Og hver gang det sker, skyldes det noget, der faktisk passerede forbi.
Christian Skjødt Hasselstrøm
Christian Skjødt Hasselstrøm (f. 1980) er kunstner og komponist med base i København.
Han arbejder i krydsfeltet mellem lyd, billedkunst og naturvidenskab og skaber ofte stedsspecifikke installationer, der undersøger grænserne for menneskets sansning og
perception.
Hans værker har været præsenteret internationalt på bl.a. MOMENTUM Biennale i Norge, WRO Media Art Biennale i Polen, Ars Electronica Festival i Linz og Donaueschinger Musiktage i Tyskland samt på O—Overgaden og Museet for Samtidskunst i Danmark.
Han har modtaget anerkendelser fra bl.a. Prix Ars Electronica, Japan Media Arts Festival og Edigma
Semibreve samt Carl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsens Talentpris.
Kilde: Nikolaj Kunsthal.
