Dansk-brasiliansk møde på Galerie Mikael Andersen
Den danske billedhugger Karin Lorentzen og brasilianske kunstner Luzia Simons undersøger naturens ornamentale potentiale i kunsten.

Den danske billedhugger Karin Lorentzen og brasilianske kunstner Luzia Simons undersøger naturens ornamentale potentiale i kunsten.
At udnytte naturens ornamentale potentiale i kunsten har en lang kunsthistorisk tradition bag sig. Og det er præcis til denne tradition, at man kan knytte Luzia Simons og billedhugger Karin Lorentzens værker. I udstillingen Chambre Ornementale – på dansk “ornamentale rum” – viser de side om side, hvordan plante- og naturlivet kan skildres i kunstværket.
Begge kunstnere går videnskabeligt til værks i deres tilgang til naturen. Karin Lorentzen undersøger planternes strukturer, opbygning og vækstsystemer – for eksempel planternes konstruktion, der følger det gyldne snit og Fibonacci-tal i spiralmønstre – og bruger det som afsæt for værkernes skulpturelle form.
Luzia Simons finder inspiration i blomsternes konstruktioner og symboler. Hun har på en rejse til Amazonas indgående studeret plante- og naturliv, og det er der blandt andet kommet en række fotografier ud af.
Udstillingen hos Galerie Mikael Andersen varer indtil 8. november.







Fakta
Udstilling
Chambre Ornementale
3 okt 2014 8 nov 2014
Luzia Simons, Karin Lorentzen
Galerie Mikael Andersen Se kort og tider