Dansk Kunstnerråd og Danmarks Statistik sætter tal på danske kunstnere
Danmarks Statistik har netop offentliggjort den første samlede statistik om kunstnere på tværs af kunstområderne i Danmark. Den nye kunstnerstatistik er den første af sin art herhjemme og er del af udviklingsprojektet Kunstnere i Tal, som er et samarbejde mellem Danmarks Statistik, Dansk Kunstnerråd og 19 af rådets medlemsorganisationer.

info

Statistikken Kunstnere i Danmark bygger på datatræk fra knap 28.000 kunstnere og spænder over alle kunstområder, bl.a. musik, scenekunst, billedkunst, kunsthåndværk, litteratur og film.
”Med den nye kunstnerstatistik har vi taget et stort, vigtigt skridt mod at få mere databaseret viden om kunstnerne og deres arbejdsforhold. Det er vigtigt både for kulturpolitikere, for kulturlivets beslutningstagere og for os i kunstnerorganisationerne, at vi har et solidt vidensgrundlag at arbejde ud fra,” siger Nis Rømer, Dansk Kunstnerråds forperson.
Formålet med både kunstnerstatistikken og Kunstnere i Tal er at skaffe mere og bedre viden om professionelle kunstnere i Danmark. Solid viden om kunstneres arbejdsliv er nødvendig for, at politikere i Folketing og kommuner kan udforme velfungerende kulturpolitik. Samtidig får kunstnerorganisationerne med den nye kunstnerstatistik et bedre vidensgrundlag om deres medlemmer.
I den første udgave af kunstnerstatistikken, som nu er tilgængelig i Statistikbanken på Danmarks Statistiks hjemmeside, kan man bl.a. blive klogere på, i hvilken grad kunstneres indkomst stammer fra deres kunstneriske virke, alders- og kønsfordeling samt geografisk placering. Statistikken viser også, at der er forskel på, hvordan indkomster fra kunstneriske virke fordeler sig blandt kunstnere indenfor de forskellige kunstområder.
Læs mere om undersøgelsen på Dansk Kunstnerråds hjemmeside og dyk ned i statistikken på Dansk Statistiks hjemmeside.
Kilde: Dansk Kunstnerråd