Dem, der er ligeglade på vej til banken
Alt_Cph præsenterer aktører som eksisterer på ikke-kommercielle præmisser

Alt_Cph præsenterer aktører som eksisterer på ikke-kommercielle præmisser
info
Café Cucina Autonoma serverer mad og baren er åben i hele åbningstiden.
Tjek programmet på: www.altcph.dk
Udenfor markedet
Mange kunstnere og udstillingssteder vælger at bevæge sig uden for den logik, som ellers præger det moderne samfund: Markedsmekanismen. Nogle gange er det et valg andre gange er det en præmis for kunstpraksis i dag. Især hvis man bedriver en form for kunst, som ikke umiddelbart kan sælges. Og Alt_Cph præsenterer netop kunstaktører og udstillingssteder, som primært arbejder med flygtige værkformater såsom lydkunst, performance, aktivisme og net art. Altså, det ikke just salgbare.


Mere værd end prisen
Non-profit som fænomen handler om, at markedet ikke længere anses for at være en præmis for kunsten. I denne optik hænger pris og værdi ikke nødvendigvis sammen. For mange af disse aktører er netop værdien langt større, fordi man ikke er i berøring med profitmaksimeringens dynamik.
Misforstået kapitalisme
En logik, som Mikkel Bogh, rektor ved Det Kongelige Danske Kunstakademi mener er misforstået: "Kapitalismen er jo også en ekstrem dynamisk størrelse, samtidig med at den kan være nådesløs og grusom i sin enøjethed. Men den har også en fantastisk energi. Kunsten og kapitalismen har nogle uregerlige og dynamiske kræfter til fælles. Markedet er en præmis for kunsten, ligesom kunstinstitutionerne er det. Den nuancerede forståelse af dette er vigtig," sagde Mikkel Bogh i et interview til Dagbladet Information den 12. januar i år.


Uskylden i kunsten
Kunsten har altid været borgerligt funderet. Hvis ikke spidsborgerligt. Det er her der investeres økonomisk i kunsten. Men parallelt med denne investeringsorienterede fløj har der selvfølgelig været en modpol uden dollartegn i øjnene. De fleste af sådanne modpolsaktører vil noget helt andet med kunsten. De vil undersøge dens grænser, i interaktion (og her ikke økonomisk) med det omkringliggende samfund, skabe debat, lave aktioner og det er netop muligt, når man ikke har salget som mål. Kunsten er her også primært en samtidens flygtige stemme, som der ikke nødvendigvis skal investeres i for de næste generationer.
Udfoldende rammer
Derfor tæller den kommende Alt_Cph kunstneriske aktører og især udstillingssteder, som har skabt nogle rammer, hvor den flygtige og eksperimenterende kunst kan udfolde sig. Det gælder blandt andet Lilith Performance Studio i Malmö, som er dedikeret til performance og Netfilmmakers, som er et non-kommercielt galleri på nettet for net-kunst. Det er med andre ord ofte de nye genrer som toner frem i denne gren af kunstscenen.
Fakta
Messe
Alt_Cph – platform for nordiske non-profit udstillingssteder
19 sep 2008 21 sep 2008
Alt_Cph Se kort og tider
Fakta
Der foregår et omfattende loungeprogram under de tre intense dage, hvor Alt_Cph løber af stablen, med performances, talks, seminarer og film screenings.
Café Cucina Autonoma serverer mad og baren er åben i hele åbningstiden.
Tjek programmet på: www.altcph.dk, besøg platformen og deltag i debatterne.
Alt_Cph er støttet af Statens Kunstråd.