Den afvigende søn

I Malmö Konsthall får den politiske korrekthed røvfuld, afvigeren hyldes og Henrik Olesen sejrer stort. I weekenden er det sidste chance!

Henrik Olesen: Portrait of my father sleeping, 2010 (Foto: Helene Toresdotter)

I Malmö Konsthall får den politiske korrekthed røvfuld, afvigeren hyldes og Henrik Olesen sejrer stort. I weekenden er det sidste chance!

På gulvet i Malmö Konsthall står en papkasse; et hjem. Ipapkassen er der en plastickniv; en Far, en stålgaffel; en Mor, og et glas nutella;en søn. En familie.

Uskyldigt? Ja, tilsyneladende.

En af teksterne, der supplerer værket, erklærer så:

Farewell
My dear Mother
Please forgive me, says I
Farewell dear Father
Farewell
… it is precisely this world of Father + Mother which must go away,
it is this world, split in two-doubled in a state of constant disunion, alsowilling a constant unification… around which turns the entire system of thisworld maliciously sustained by the most somber organization

Henrik Olesen, Installation view Malmö Konsthall, 2010 (Foto: Helene Toresdotter)
Henrik Olesen, Installation view Malmö Konsthall, 2010 (Foto: Helene Toresdotter)

Kunsten at korrigere
Far, nu i form af et stift, samfundsmæssigt afrettet bræt, ligger og sover påen pude på gulvet.

Op ad væggen i hjørnet af udstillingsrummet står en naturlig,kroget gren bundet stramt til et snorlige og forarbejdet bræt. Teksten lyder:

“Ortopædi eller kunsten at undgå og korrigeredeformiteter af børns kroppe.”

Her overfor står udsagnet: Produce your own body.

Henrik Olesen, Anthologie de l'amour sublime, 2003 (Courtesy Galerie Daniel Buchholz Cologne/Berlin)
Henrik Olesen, Anthologie de l’amour sublime, 2003 (Courtesy Galerie Daniel Buchholz Cologne/Berlin)
Den politiske krop
Henrik Olesen griber som vanligt efter den ‘politiske krop’ – en disciplin hanmestrer med stor dybde, hvas tunge og afvæbnende humor, og Olesen er faktisk enaf de mest succesfulde samtidskunstnere herhjemme i dag.

Paradoksalt nok syneshan nærmest ignoreret blandt de danske kunstmuseer. Derfor skal man megetsigende tage til Malmö for at opleve den første store soloudstilling med ham iNorden.

Olesen forstår med få kunstneriske midler at italesættesamfundets normer og frygt for det afvigende, det homoseksuelle især.

Maskinen og mennesket
Men afvigelsen henviser ikke bare til det konkret seksuelle. Afvigelsen stårsom en naturlig og sand menneskelig tilstand sat over for et umenneskeligtsamfund bakket op af en mindst ligeså umenneskelig politik, økonomi ogmagtanvendelse.

Det er ‘maskinen’ over for det frie menneske. Detheteroseksuelle over for det afvigende. Det artificielle over for naturen.Fordommen over for forståelsen. Systemet over for normbryderen.

Hetero-maskiner
Vi møder Olesens sønderdelte hverdagsmaskiner (computere, printer,VHS-afspillere under titlen I do not goto work today. I don’t think I go tomorrow), en række surreelle kollagerover det feminines fordomsfulde historie (Antologi om den sublime kærlighed), en række Vito Acconci Posters med skarp ironisk distance til detheteroseksuelle samfunds normer og institutioner, og sidst en stor samlingdokumentationer af den afvigende og homoseksuelle krop i kunsthistorien ogbilledkulturen.

Henrik Olesen, I Do Not Go to Work Today. I Don’t Think I Go Tomorrow / Machine Assemblage I-VI, 2010 (Foto: Helene Toresdotter)
Henrik Olesen, I Do Not Go to Work Today. I Don’t Think I Go Tomorrow / Machine Assemblage I-VI, 2010 (Foto: Helene Toresdotter)

Sideløbende med alle disse fornemt sammenvævede spor omseksualitetens konsekvenser formuleret i Olesens praksis gennem de seneste ti år,løber et historisk spor – en fortælling om seksualitetens kriminalisering.

Ekstremt formuleret i ‘The Buggery Act’ fra 1533, hvor den seksuelle afvigelseresulterede i hængning helt indtil 1861. Olesen kommenterer således en langkriminaliseringshistorie, der ender i vores stadig heterogene ogkriminaliserende nutid.

Et portræt af verden
Den helt centrale fortælling, og den skæbne hvori udstillingens tematikker får egentlig krop og aktualiseres, er Olesens portræt af Alan Turing, (britisk datalog, født 23. juni 1912 og fundet død 7. juni 1954).

Henrik Olesen, Some Illustrations to the life of Alan Turing, 2008
Henrik Olesen, Some Illustrations to the life of Alan Turing, 2008
Henrik Olesen, Some Illustrations to the life of Alan Turing, 2008
Henrik Olesen, Some Illustrations to the life of Alan Turing, 2008

En række objekterog foto-kollager spindes sammen, hvor dagbogsnotater, videnskabelige dokumentationer ogbilleder af Turing tegner en inspireret og kropsnær fortælling om videnskabsmanden ogden seksuelle afviger, der brød tyskernes ‘Enigma-kode’ under Anden Verdenskrigog opfandt den binære kode (baseret på 0 og 1), som vor datalogiske verden ogkommunikation bygger på i dag.

Henrik Olesen, Some Illustrations to the life of Alan Turing, 2008
Henrik Olesen, Some Illustrations to the life of Alan Turing, 2008
Det afvigende geni, der endte sit eget liv efter enseksual-dom for hans forhold til den unge Arnold Murray, der medførte flere årmed hård hormonbehandling og medfølgende fysiske og psykiske lidelser.

Alan Turing tog til sidst sit liv som en anden Snehvide medet forgiftet æble, og det er næppe nogen tilfældighed at Apple tog netop dettenavn og valgte et logo med et halvspist æble…

Afvigelsens paradoks
Turing står som paradokset mellem systemet han tjente og siden blev straffet ubarmhjertigtaf.

Et menneske, der reddede det samfund, han senere blev dødsdømt af.Videnskabsmanden der skabte det moderne samfunds kode, men selv faldt uden forsamfundets koder.

Den afvigende søn.

Derfor er Turing også den selvskrevne og logiske helteskikkelsei Olesens dybe, personlige, kontrastfulde, uhyre konsekvente og dramatiskeinstallation. Og hér får Alan Turing en skrækkelig smuk stemme.

Så hvis du ikke allerede har været der, er denne udstillinget uafvigeligt must i den kommende weekend!


Fakta

Udstilling

Henrik Olesen

4 dec 2010 30 jan 2011

Henrik Olesen

Malmö Konsthall Se kort og tider

Fakta

Henrik Olesen (født 1967 i Esbjerg) bor og arbejder i Berlin.
Hans værker undersøger ofte magt og viden i de samfundsmæssige strukturer, der omgiver os, og ofte med et humoristisk bid, formuleret primært i skulpturer, installationer, kollager og plakater.

Samfund, natur, økonomi, jura og politik flyder sammen i et kunstnerisk stramt formuleret univers, hvor især en term som 'normalisering' står helt centralt for hans ofte meget research-baserede undersøgelser. Det er især sodomi eller kriminaliseringen af seksualiteten, der har præget en stor del af kunstnerens værker.

Til udstillingen i Malmö har Olesen også præsenteret en performance i samarbejde med tyske Judith Hopf.