Den frie kunsts sejr

‘Den frie kunst’
Tanja Nellemann Poulsen afgav sit udstillingssted under U-TURN til kunstneren Thierry Geoffroy/Colonel. En kunstner, der har udviklet en utrolig sans for kunstnerisk indblanding med et twist. Nogle gange i form af performances med ham selv, andre gange i form af ham som ikke-institutionel udstillingsarrangør med et såkaldt ‘Emergency Room’. Heri ligger ideen om penetreringen. (på U-TURN var der tale om en ‘Penetration Wall’). Det ikke institutionelle, det kuratorisk ubesmittede, det rene impulsive, den frie kunst, som indtager det institutionelle, redder kunsten og giver den et rum til fri leg og anarki. På U-TURN gik det dog ikke som planlagt.

Etableret rebel
Thierry Geoffrey – mest kendt som Colonel – er berygtet for sine utallige uindbudte indslag ved diverse kunstinstitutioner og biennaler. Han er dog så etableret som rebel på kunstscenen, at han har deltaget ved udstillingen PS1 på MOMA og udstillet ved Galleri Asbæk.

Højrefløj og swastika
Colonels Penetration Wall startede ud med et par udprint fra Facebook med samfundsdebatøren Fatima Ramadan, der blandt andet har startet Facebookgruppen: The extreme coolness of racism. En fremfærd mod Danmarks hang til fædrelandsbarrikadering og den i hendes øjne menneskekolde højrefløjspolitik (ikke et særlig nyt eller svært greb…). Disse udprint blev så tilføjet et swastika (også temmelig let…) fra en helsidesartikel i Politikken. Der gik dog ikke lang tid efter åbningen af U-TURN, før Colonels væg var blottet for indhold, udprint var revet ned og væggen malet over.

Hvem er skurken?
Dagen efter skyder Colonel skylden på arrangørerne af U-TURN (de slemme institutionelle…), men arrangørerne bag havde ingen del i modreaktionerne, forklarer Judith Schwarzbart: "Det er jo et anarkistisk indslag, og så må man også forvente anarkistiske modreaktioner." Kunsten har talt – og ikke den store slemme institution. Colonel ramt af sin egen strategi. Men hvorfor forsøger han at fremstille U-TURN som skurkene i den her sag? Kan kunstnere ud over ham virkelig have en mening? Er det mon fordi hans kunstneriske virke ellers ville blive tømt for indhold og konceptuel styrke? Er der overhovedet tale om penetrering eller ‘redningsrum’ til fordel for ‘den frie kunst’, når kunsten selv ikke vil reddes af befrieren? Nu står spørgsmålet tilbage, om Colonel kan penetrere sig selv?