Der er gået favela i fotobyen

Copenhagen Photo Festival er tilbage
I disse dage er København fyldt med fotografi. Det breder sig fra byens gallerier, og ud i gadebilledet, med udstillinger i Nørrebrogades butiksvinduer og i metroen. Copenhagen Photo Festival, der første gang så dagens lys sidste år, er tilbage, og minder os med tusinder af billeder om hvor alsidig en størrelse fotografiet er.

Sidste år havde festivalen sit centrum i Kødbyen, og i år er det Carlsberg Byen der er omdannet til Photo City, hvor henholdsvis NyTap, Dansehallerne, Slottet og Bryghuset viser danske kunstnere side om side med internationale, i en blanding af unge talenter og etablerede navne.

Foto-storby på det gamle bryggeri
Det virker på flere måder oplagt at placere dette års Photo City i Carlsberg Byen. Udover at det er muligt at samle rigtig meget indenfor samme område, gør fotografi sig tit godt i rå lokaler og de historiemættede bygninger skaber en spændende kontrast til det samtidsfotografi der fylder langt mest i festivalen.

Det står hurtigt klart, at Photo City ikke indbyder til at følge en bestemt rute, endsige til at se hvert enkelt af de mange værker. Der er ingen vejvisere eller specifik skiltning, så jeg beslutter at lade mig selv fare vild og vandre på må og få, som en flaneur i foto-storbyen, og lade de udstillinger og værker, som spontant fanger min opmærksomhed styre min kunstoplevelse.

Nyt og Cool
Jeg begynder i Bryghuset ved Elefantporten. På de rå vægge her udstiller Mette Frandsen sin serie Sin City, hvis cool sort/hvide fotografier fra Las Vegas balancerer elegant på grænsen imellem reportage og kunst.

Bryghuset byder desuden på et interessant nyt bekendtskab i form af fotogalleriet Galleri Naboløs. Her har man blandt andet valgt at præsentere fotografen Mette Juuls billeder hængende fra en bøjlestang, som tøj man må bladre igennem og tage ud hvis man vil se nærmere.

Det er sjovt og anderledes og et af de eneste eksperimenter med udstillingsformen i Photo City. Man bliver helt ærgerlig over at Naboløs til dagligt kun eksisterer online.

Fotografisk virvar
I NyTap falder jeg for Kristian Sæderups serie Blackpool. Min forkærlighed for nedslidte engelske kystbyer bevirker muligvis, at jeg er positivt forudindfattet, men jeg synes at de falmede, pastelagtige farver passer smukt til indholdet, som samtidig er passende subtilt. Et billede af nogle træer der er bøjede af vinden, bliver et fint billede på hvordan al græsseligheden i badebyen har sin egen skæve charme.

Der er rigtig mange billeder i Ny Tap, næsten for mange til at kapere på én gang. Nogle af dem der står tydeligst i min erindring her efterfølgende, er Pernille Ringsings panoramiske tidevandsbilleder og serien Rewind Forward af Sara Skorgan Teigen og Nina Worren.

Varm luft med få drømmebilleder
Jeg har set frem til afgangsudstillingen for Fatamorgana, Danmarks fotografiske billedkunstskole, men da jeg ankommer til dansehallerne bliver jeg ærligt talt i tvivl om hvorvidt jeg befinder mig i Photo City eller i fotoprovinsen. Helhedsindtrykket er halvkedeligt og mærkeligt ensformigt.

Der er dog lyspunkter, blandt andet i form af Ditte M. Joensen, hvis kommercielle portrætter er enormt lækre. Størst indtryk gør dog Siri Victoria Lidbeck, hvis billeder i al deres originale underlighed pirrer nysgerrigheden. En BH hænger på en væg ved siden af et æble der er pillet fra hinanden, og på en krøllet kjole står en skål med et ubestemmeligt, blodigt indhold.

Udenfor passerer jeg Københavns Film- og Fotoskole, der udstiller i nogle containere. Her er det svært ikke at lade sig charmere af Isabel Deleurans billeder af surmulende børn.

Fotografisk center spræller endnu
Ved den godt gemte opgang til Fotografisk Center finder jeg en lille håndskreven tilføjelse: ”er en død sild” står der med blå kuglepen, lige under ”Fotografisk Center”.

Det er, trods en turbulent tid for centret, ikke helt korrekt, kan jeg konstatere, da jeg endelig finder ud af at bevæge mig op på første sal, hvor udstillingen Foto:Rdo viser et større udvalg af værker af den særegne multikunstner Richard Winthers (1926-2007).

Winthers tog blandt andet sjælfulde portrætter med de kameraer som han selv byggede og som på udstillingen fremstår som små kunstværker i sig selv.

Social elendighed på Slottet
Inden for det dokumentariske fotografi er Jakob Carlsens serie Outcast noget af det, der står stærkest. I billederne af de kasteløses rædsomme forhold i Sydasien fornemmer man en grundighed og ægte dedikation til en sag, der sjældent fremhæves i medierne, fremfor blot en jagt på elendighed for elendighedens skyld.

Serien er at finde på ”Slottet” hvor man kan gøre flere interessante bekendtskaber, blandt andre Ken Hermanns højtidelige og maleriske Holy Men, fra samme del af verden men i en helt anden ende af det sociale spektrum.

Fotoby med blindgyder
Jeg elsker at København har sin egen fotofestival og der er bestemt kvalitetsfotografi nok til at fylde den med, men til næste år kunne jeg godt tænke mig at se en mere struktureret fotoby. I store rum med mange fotografer og værker samlet er der altid en fare for, at nogle af de mindre højtråbende men ikke desto mindre fine værker fortaber sig i mylderet. Denne fare ville muligvis kunne mindskes ved at tænke mere i sammenhænge og måske etablere et overordnet tema for Photo City.

Der går lidt forvirrende favela i den, og det er ikke nødvendigvis kun negativt, men der er desværre en del kunstneriske blindgyder. Photo City er på mange måder som den Carlsberg by den midlertidigt har indtaget, et sted der emmer af potentiale, som endnu venter på at blive indfriet.