Der skal to til at danne et par

Bjørn Eriksen og Jonna Pedersen danner par i det private og udstiller sammen i Ikast.

Jonna Pedersen Et gammelt klip, Østerfarimagsgade, København

Bjørn Eriksen og Jonna Pedersen danner par i det private og udstiller sammen i Ikast.


info

Udstillingen foregår både i Kunstpakhuset og i
Galleriet Jørgen Østergaard
Østergade 44
7430 Ikast
www.jorgenostergaard.com

Hvordan et parforhold kan fungere i et længere forløb, når begge er udøvende kunstnere, er et spørgsmål, som man kan stille sig selv. Ofte har parforhold i kunstverdenen efterladt den ene part i skyggen af den anden. Det ser ikke ud til at være tilfældet hos malerne Jonna Pedersen og Bjørn Eriksen

Udstillingsview, Kunstpakhuset. Foto: Lars Svanholm.
Udstillingsview, Kunstpakhuset. Foto: Lars Svanholm.

Forskelligheder og fællesnævnere
Udstillingen De Elskende og Byens Gader, som finder sted i Kunstpakhuset i Ikast med en tillægsudstilling i Galleriet Jørgen Østergaard, udgør blot én af et antal udstillinger, Bjørn Eriksen og Jonna Pedersen har foretaget sammen inden for de senere år.
De er meget forskellige som kunstnere, men alligevel oplever man visse fællesnævnere. Ganske vist har de deres motiviske udgangspunkt i to vidt forskellige verdener, men deres værker er placeret mellem hinanden i en velafbalanceret ophængning. På den måde kan man sige, at Jonna Pedersens mennesketomme byrum bliver befolket med Eriksens modeller.

Bjørn Eriksen Please Return.
Bjørn Eriksen Please Return.
Jonna Pedersen Jyllingevej 74 Vanløse.
Jonna Pedersen Jyllingevej 74 Vanløse.

Eriksen og mennesket
Bjørn Eriksens malerier tager udgangspunkt i mennesket. Tavst iagttager modellerne publikum i en enkel, monokrom opsætning, hvis da ikke kunstneren har lokket tøjet af vedkommende og lader beskueren opleve personen i selskab med sin egen afklædthed, mens beklædningsgenstande flyder henkastet omkring.
Hans maleri har ikke afsæt i en fysiologisk tilstand men i langt højere grad i det mentale. Skyggespillet forekommer altid underdrevet i de nænsomt forarbejdede portrætter, og koloristisk skaber Eriksen sine kompositioner ud fra de givne modellers individuelle karakterer.

Jonna Pedersen Sallingevej 49 Vanløse.
Jonna Pedersen Sallingevej 49 Vanløse.
Bjørn Eriksen Tro mig.
Bjørn Eriksen Tro mig.

Byens betingelser
Storbyen og dens mange pudsige og uforudsigelige temaer har i de seneste år været en ledetråd i Jonna Pedersens maleri. Hun er aktuelt optaget af de lokale byrum i København, hvor de to kunstnere er bosat.

I hendes motivverden er der ikke noget, der er for grimt eller uæstetisk. Hun fremstiller billeder ud fra de betingelser, som omgivelserne skaber. Man kan sige, at hun gør det usynlige synligt – eller at hun blot anskuer verden tidsproportionelt. Damefrisørsalonen, solcentret, grillbaren eller fiskeforretningen kan være væk om kort tid. Men Jonna Pedersen har fastfrosset lokaliteten i et momentant øjebliksbillede.


Fakta

Udstilling

De Elskende og Byens Gader

17 maj 2008 15 jun 2008

Jonna Pedersen, Bjørn Eriksen