Det æstetiske menneske

En stol er ikke bare en stol. Den er et æstetisk objektmed visuelle og formmæssige dimensioner – ja selv et kritisk potentiale.

Og det er en misforståelse at betragtedesign og billedkunst fra to forskellige positioner med væsensforskelligeæstetiske kriterier.

Som de gode gamle20’ere
Siden hverdagsobjektets introduktion i billedkunsten i starten af det 20.århundrede er der i kunstrummet blevet leget kritisk med forholdet mellemobjektet, funktionen og kroppen.  

På samme tid introducerede Art Deco-stilen i Frankrig og Bauhausi tyskland (ca. 1919-1933) et radikalt modernistisk arkitekturbegreb, hvorgrafiske og mere skulpturelle formsprog fik sit indtog i arkitekturen og designet.

Man kan argumentere for at hverken kunsten eller designet har været sig selveller helt sin egen siden. Derfor er udstillingstitlen, OVERLAP – en udstilling om kunst og design, også lidt begrænsendefor blikket.

Den frigjorte praksis
OVERLAP cementerer netop det gensidige tvær-æstetiske felt. Stole er ikke barestole, og hverdagsobjekter forvrides og får nye dimensioner: Kropslige somerkendelsesmæssige.

Og de deltagende kunstnere (herfra altså betragtet under énparaply) er kendetegnet ved en praksis, der ikke lader sig begrænse. Om destarter med funktion eller abstraktion er et fedt.

Den endelige konklusion, som udstillingen synes at drage er,at mennesket er et æstetisk væsen, der nyder at udfordre og blive udfordret. Ogdenne selvfølge bliver i det store hele bekræftet af kunstnerne. Bekræftelsenfinder man i de værker, der formår fantasifuldt at udstrække objektet og enpraksis, så nye oplevelser og tanker forplanter sig hos betragteren.

Oplevelser med kroppen
Desværre er der en hel del værker, der ikke kan undersøges korporligt, og i detilfælde må man lidt håbløst tænke sig til, hvordan den kropslige oplevelsefordrejes og udvides.

Man vil for eksempel utrolig gerne lægge sig i LouiseCampbells ‘indviklede’ konstruktioner (Indviklet1-3, 2011), der skriger efter krop eller sætte sig i Karen Ryans fantasifuldtfordrejede ‘skov’ (In The Woods,2011) – trækonstruktioner opbygget af gamle træstole, hvor sædebetrækket mimerblomsterengen, imens et virvar af stol-fragmenter er sat sammen som enknejsende trækone foroven.

Det kropslige er faktisk ikke et uvæsentligt element ioplevelsen af sådanne værker.

Når det er sagt, så møder vi faktisk en god håndfuld kunstgreb,hvor fodskiftet er yderst produktivt. Generelt er de interessante værker på OVERLAP dem, der tager afsked medkonventionerne for at lede, og aldrig helt finde, samtidig med at der bliverleget produktivt med ens fysiske tilstedeværelse og genkendelse af objekter.

Hvad er klokken?Levende!
Tyske Axel Lieber har for eksempel bearbejdet indkøbsposen og en rækkehverdagsobjekter i værket Carry On,2011.

En flere meter høj ‘papirspose’ indeholder bælter, sko, spejl og enskjorte, der alle er blevet kortsluttede i kunstnerhjernen og kommenterer nu påderes eget væsen. Objekter, der efter kunstnerbesøg, leder efter deresegen-logik.

Hollandske Maarten Baas er ligesom Lieber kravlet ind i etobjekt: Her meget konkret ind et digitalt ur (Analog digital clock, 2009), og som titlen antyder er der nogetgalt med teknikken.

De digitale tal på fladskærmen skifter på minuttet, menbagom tallene skimter man et menneske, der løber rundt dels med sort maling på rulleog dels med en svaber, som skiftevis dækker og blotter de digitale tals vandretteog lodrette led. Tid oversat til proces, digital stilhed til analog kropsligaktivitet.

Nærkontakt af rumliggrad
Belgiske Sebastien Wierinck og svenske Michael Johansson er gået i direkte dialogmed rummene på Den Frie. Wierinck har sluppet en kæmpemæssig organisme løs i etaf kunsthallens karakteristiske ottekantede rum (OnSite prototype nr. 10 ver. 02, 2011). En konstruktion af drænrørvikler sig ud i rummet og agerer både bænk og dybhavs-blæksprutte med lysforenden af de meter lange fangarme.

Johansson er gået i kunsthallens lager og fundet en bunkeobjekter, hvormed han har bygget en sirligt sammensat væg (Tetris – Den Frie Udstillingsbygning, 2011), der lidt forskudttruer med at lukke passagen til kunsthallens ene fløj af. Begge eksempler påkonstruktioner, der fordrejer oplevelsen af rummene og udvider objekteteffektivt.

Den revolutionærehverdag
Sidst men ikke mindst kan man opleve den spanske kunstnerduo Bestué/Vives(David Bestué og Marc Vives) og deres prisbelønnede videoværk Actions at home, 2005. Over 100 normløse eksperimenter med dagligdags gøremål ogobjekter i en lejlighed, hvor alt tyder på at der er nogen, der har kedet sigog måske røget et par fede.

Der bliver konstrueret, smadret, pisset, skidt og leget tilden helt store guldmedalje, hvor selv et morgenmåltid bliver eksplosivt, ogselv dét at åbne køleskabet, gå ned med skraldet, få besøg af sine deprimeredevenner eller lægge sig til at sove, bliver en overraskende (i ordets bedsteforstand), æstetisk og ofte hylende morsom oplevelse.

Sådan er OVERLAP ogsåbare en simpel understregning af, at det hele bliver sjovere, hvis man sprængerrammerne, og det er der gode eksempler på i Den Frie Udstillingsbygning.