Det er slut, når den fede dame har sunget!

En tynd ‘drag-opera’
Vittige hunde har sagt om operaens ædle kunst, at det er slut, når den fede dame har sunget – altså når divaen har sunget den store arie som forestillingens klimaks. Og opera er der meget af i Katarzyna Kozyras heftige videoer, ligesom af leg med kønsroller, glamour og sminke. Godt og grundigt ‘queer’, som man siger på engelsk. Det hele vil så gerne være groteskt og grænseoverskridende, men ender som opblæst og tynd staffage. Der er ikke meget klimaks over det, når den fede dame synger i Kozyras værker!

Vil være det hele
Med sine værker prøver Kozyra sikkert at udfordre forestillinger om køn, identitet og æstetik med videre. I kunsten er der set rigtig mange udfordrende behandlinger af køn og identitet, og Kozyras slår mig ikke som værende blandt de mest mindeværdige.

Titlen In Art Dreams Come True refererer til den personlige udlevelse i videoerne: at det er hende selv, der synger opera og pop, klæder sig ud og sminker sig. Det er der nu heller ikke noget nyt i. Igen mangler den varslede og villede grænseoverskridelse. Transseksualitet og homoerotik gør det ikke i sig selv. Det er vel egentlig ganske gammeldags at ville være grænseoverskridende på den konto uden mere på hjertet end blot det. Opera eller ej.

Fri leg med identitet og køn
I film-traileren A Summer Tale lokkes der med pirrende gru, lyst og ægte dværge! Dværgene er der, men det kniber mere med de andre ting.
I Cheerleader giver Kozyra den som dansende cheerleader i et omklædningsrum omgivet af macho-atleter i en imiteret musikvideo til Gwen Stefanis hitlistepop. Resultatet er måske morsomt, men også en noget banal parodi, der er ligeså stereotyp som det popunivers, den vil udlevere. Indenfor musikvideomediet selv har man set bedre og mere raffinerede refleksioner over genren, som man kunne se det på sommerens udstilling på ARoS, Music to See.

Tarvelig opsætning
Det hjælper heller ikke, at videoerne er sat noget spartansk og uorganiseret op i Kunstbygningens underetage. Lyden fra de forskellige værker overlapper hinanden, og manglende lyssætning punkterer effekten af en række bokse med røde velourforhæng. Farverige værker som disse kunne ellers lægge op til en mere ‘stylet’ iscenesættelse.