Det Gule Rum

Den lille plakat, der hænger på porten er det eneste der forsikrer mig om, at jeg er på rette vej. Jeg ringer på hos Bureau Publik og bliver lukket ind.  Lettelse.

Katarina Stenbeck tager imod i døren. Trods hendes petit skikkelse udstråler hun en imponerende bestemthed og en ’no-bullshit-attitude’.

Førstehåndsindtrykket bekræfter således min forestilling om den ihærdige kurator, der blandt andet var drivkraften bag det lille galleri Goloss og som udgør den ene tredjedel af kuratorkollektivet Publik.

Med rækken af alternative kunstprojekter bag sig har hun vist, at hun tør udfordre konsensus og ikke er bange for at gå imod strømmen.

En anden verden
Og ganske rigtigt. Indenfor, omringet af skrig-gule vægge forsvinder enhver tvivl; Bureau Publik er et udstillingssted, der er sat i verden med det formål at rykke dominerende forestillinger om både kunsten og samfundet op med rode.

De gule vægge er en bedrift i sig selv og afspejler en hånligt gennemtrængende foragt overfor det klassiske hvide gallerirum. Gul er farven på nutidens avantgarde, gul er formlen på en kuratorisk sammentænkning af kunst, politik og aktivisme, gul er ikke til at tage fejl af.

”De udstillinger, projekter og diskursive arrangementer, der vil blive præsenteret i Bureau Publik handler på hver sin måde om at adressere problemer forbundet med verden som den ser ud i dag og skabe forestillinger om hvordan det kan være anderledes.”

Udstillingsrummet som redskab
Stenbeck bemærker, at det idag er vanskeligt overhovedet at artikulere muligheden for et alternativ til den eksisterende orden,hvor konsensus omkring den kapitalistiske model er massiv.

”Udstillingsrummet kan bruges som et redskab til at pege på andre måder at tænke fællesskaber, arbejde, fritid, økonomi og relationer mellem mennesker på. På den måde kan kunsten bidrage til at vi kan forestille os en anden verden.”

Revolution Happened Because Everybody Refused to go Home er titlen på den aktuelle udstilling og i tråd med Bureau Publiks kritiske dagsorden er omdrejningspunktet aktivisme og civil ulydighed.

Modstandens mange ansigter
”Titlen henviser til det revolutionære aspekt af den akt, hvor en gruppe determinerede mennesker indtager et offentligt rum og insisterer på at blive indtil en radikal ændring af tingenes tilstand har fundet sted. Den fremhæver den kollektive handling og det offentlige rum som to magtfulde størrelser, der tilsammen kan påvirke tingene og ændre historiens gang.”

Den internationale gruppe Crisis Mirror har prydet de gule vægge med forskellige genstande, der afspejler reaktionerne på den økonomiske krise i Europa.

En grydeske og et låg henleder opmærksomheden på en demonstration der holdes i Danmark d. 13. oktober i år under navnet Global Noise.

De uskyldige køkkenredskaber og det imaginære billede af en flok unge autonome med gryde og ske i hånd får modspil af en række fotografier af smadrede hæveautomater, der afslører hvordan grækerne markerer deres frustrationer over krisen ved at tage mere radikale midler i brug.

Fundamentet er lagt
Det kan umiddelbart virke modstridigt at kalde Bureau Publik for et udstillingssted, idet den politiske dagsorden dominerer den kunstneriske. At udfordre forestillingen om hvad der kan finde sted i et udstillingsrum er et bevidst greb fra Stenbeck og Løgstrups side.

Behovet for at udfordre konsensus nødvendiggør en radikal ligegyldighed overfor de forældede konventioner om hvad kunsten kan og skal. Kun det gule gallerirum kan imødekomme spørgsmålet om, hvad der sker når kunst, aktivisme og politik mødes.

Kuratorene selv mener ikke, at ligge inde med svaret… ’endnu’, kunne man måske tilføje og håbe på, at der med det gule rum er lagt et holdbart fundament, hvorpå svaret en dag vil tage form.