Det mislykkedes: patienten er rask

Fredag formiddag efter ferniseringen på TIL VÆGS flyder gården med øldåser og knuste plastickrus. Indenfor i Kunsthal Charlottenborg er der kæmpe, generøse vægudsmykninger fra gulv til loft, farvestrålende mønstre, geometriske figurer og farveflader, en kanin i spring over døren og store psykedeliske universer.

Den plyndrede og skandaleramte kunsthal Charlottenborg har fået effektiv førstehjælp af fyrre kunstnere. Lige nu er de godt i gang med at renovere kunsthallen. De har overtaget udstillingslokalerne og omdannet Charlottenborg til åbent værksted og kunstnerisk tumleplads. Fra 5. januar har de fyrre kunstnere malet direkte på væggene, og frem til 25. januar arbejder de videre for øjnene af os besøgende.

Et dyrt luftkastel
I november blev direktør Bo Nilsson fyret. Med kun én åben sæson i spidsen for det nye Kunsthal Charlottenborg nåede han at efterlade et underskud på 3,2 millioner og en skandaleramt kulturinstitution sat under administration af Kulturministeriet. Han skulle transformere institutionen fra tilholdssted for støvede kunstnersammenslutninger til en ny og moderne hal for samtidskunst af internationalt format, men efterlod opfattelsen af et luftkastel og meget lidt handling for mange penge.

Nu sker der i stedet en hel masse for meget få penge. Maria Gadegaard, tidligere kurator på stedet, er blevet udpeget som konstitueret direktør og har overtaget et tomt program og et budget, der er skrabet ind til væggen.

Til udstillingen er udgiften til transport af udstillingsværker, forsikring og materialer blevet sparet bort. I stedet maler kunstnerne direkte på væggene og for øjnene af os udstyret med kuglepenne, blyanter og maling doneret af Dyrup. Kunsthallen pulserer af energi og aktivitet. Der er godt gang i kulturinstitutionen. Kunstaktionen virker frisk, ungdommelig og energisk.
Mindre end to måneder efter åbningen ruller hvide malerruller hen over væggene og værkerne bliver udelukkende bevaret for eftertiden i en bog, som udkommer 15. februar.

Ikke så meget snak
Udstillingen er på flere måder skrællet ind til væggen. Der er ingen penge og intet udstillingstema – kun kunstaktionen selv. Der er ingen klar afgræsning af værkerne, ingen navneskilte, titler eller værkforklaringer. Det gør udstillingen bredt tilgængelig og appellerende til det unge publikum. Vi får ikke så meget snak, men aktion og en hel masse forskellige værker. Kunstnerne er både etablerede navne, nye og mindre kendte i én skøn blanding. I stedet for fokus på den enkelte kunstner og det enkelte værk er der således fokus på selve handlingen, processen, det performative og den kollektive aktion.

Konkret kvalitet
Værkerne er af helt forskellig karakter og kvalitet. Bedst fungerer de udsmykninger, som leger med aktionens særlige betingelser og de konkrete rum – mindre godt fungerer de udsmykninger, som lige så godt kunne være lavet under andre betingelser og til helt andre steder.

Nogle gør en dyd ud af at være lavet på stedet og med begrænsede materialer og også det at være forgængelige, for eksempel ved at være skabt med primitiv og gnidret blyant eller kuglepen.
Vægmalerierne inddrager rummene mere eller mindre. Nogle er tydeligvis skabt til det konkrete rum, som Malene Landgreens dygtige udsmykning, der spænder fra gulv til loft, over et stort areal og rundt om hjørner. Hun har inddelt væggen i store geometriske figurer og farveflader og skabt et fint spændingsforhold mellem formerne og de mørke, sarte farver.

Patienten er åbenbart rask
Lars Christensens værk gør et nummer ud af processen og det performative. Han er i færd med at afsætte et væld af små dupper maling, som tilsammen danner store farveflader i et mønster, der principielt kan udvides uendeligt. Det må være skægt at se blive til for publikum.

Den 29-årige og lovende Ida Kvetnys kæmpe collageagtige vægudsmykning er overvældende i størrelse og i sine intense farver, domineret af mørkeblå, lilla og neonorange. Kæder af abstrakte figurer og bølgende farveflader vokser organisk op, hen over væggen og ud over loftet i en kæmpemæssig, fortællende form.

Kunsten trives med andre ord glimrende på det skrabede budget. Det er ekstremt opmuntrende at se kunsthallen, som i efteråret blev kørt i sænk, overtaget af kunstnerisk energi og skaberglæde.
Patienten er åbenbart rask og spil-levende.