Det nødvendige bedrag

Kan du fortælle om dine tanker bag udstillingen?
Når jeg læser avisen om morgenen, bliver jeg frustreret over den skævvridning, der er i samfundet. Jeg bliver flov over at være borger i denne kvælende kultur af mærkelig og uretfærdig globalisering.
Jeg er i høj grad et holdnings-menneske, forstået på den måde, at jeg er idealistisk uden at være særlig aktivistisk. Jeg tænker bare meget over den måde, hvorpå vores samfund er bygget op.

Der er så mange komplekse og uforståelige systemer, at det bliver uigennemskueligt. Vi er holdt op med at se på, hvilke grundværdier, der er vigtige. Verden i dag er på mange områder helt absurd, næsten syntetisk og på grænsen af det surrealistiske. Jeg blev simpelthen nødt til at lave noget, der formidler min frustration.

Billedets kraft
Hvad kan du fortælle med dine fotografier, som avisen ikke kan med ord?
Det er ikke fordi, at jeg fortæller noget nyt, overhovedet. Det er jo ikke på den måde nye banebrydende tanker eller et farligt nyt billedsprog. Slet ikke. Men jeg tror på billedet, og at det gør noget ved os. Det giver en visuel oplevelse, som lagrer sig på en anden måde end tekst eller tale.
Jeg håber, at mine billeder sætter sig fast. Jeg kan jo ikke ændre verden, men jeg kan kunstnerisk visualisere min personlige frustration over den. Der ligger jo også nogle metafysiske tilstande og tanker i billederne, som jeg tror, lagrer sig på et andet plan.

Bedrag og overlevelse
Kan du uddybe titlen:”While We Swallow Deception”?
Den eneste måde jeg kan leve så behageligt, som jeg gør, er fordi andre rundt om på planeten ikke kan. Den tanke er ikke til at holde ud. Når man går og skal skubbe en masse realiteter fra sig, er man nødt til at tage skyklapper på.

Verden er så kompleks, at vi ikke kan forholde os til den, men vi bliver alligevel fyldt med informationer om den hele tiden. Jeg vil ikke påstå, at vi er optaget af os selv. Det handler om overlevelse. Egoismen bliver et symptom på en overlevelsesstrategi, da det er utrolig svært at forholde sig til verdens tilstand – man ender nemt i en zombi-lignende tilstand af afmagt.

Fællesskab i krise
Hvad er der i dine øjne sket med fællesskabet?
Fællesskabet er ved at blive enormt stort i kraft af globaliseringen. Samfundet bygger jo på en fællesskabstanke. En af grundene til, at Danmark har fået et så velfungerende system, er fordi vi har været gode til at arbejde for fællesskabet.

Så længe globaliseringen er styret udelukkende af økonomiske kræfter, så kommer der ikke noget godt ud af det. Det skaber ikke fællesskab, men derimod magt til de få. Globaliseringen er bare kommet os i Vesten til gode og har skadet dem, der har det dårligt i forvejen. Så længe vi ikke tænker i et globalt fællesskab, vil tilstanden kun blive værre.

”Billedet Urban Decay adskiller sig fra udstillingens øvrige ved at have store fluer med. Hvad betyder fluerne for dig?”
Fluerne kom ind i mine billeder, da min far døde. Pludselig skulle der fluer på. De symboliserer død og fordærv. Billedet viser et trøsteløst udseende socialt boligbyggeri, som jeg har kørt forbi hundredvis af gange. Boligbyggeriet stinker af umenneskelighed.

Jeg tror, at hvis man bor man i åndløse omgivelser, er det med til at gøre vores liv fattigere – kønsløst og uden ånd. Vores omgivelser og boliger påvirker os helt ubevidst. Fluerne giver også et humoristisk twist til udstillingen. Der er lidt en stemning af b-films gyser over det. Urban Decay gør, at fortællingen i hele udstillingen bliver lidt mere filmisk.

Er der håb?
Er udstillingen en regulær øretæve, eller gemmer der sig i fotografierne et håb, der direkte kan aflæses?
Håb eller undergang… Jeg synes jo bare, jeg viser nogle sider af vores samtid – hvis det virker som positive tiltag, så er der vel håb. Men mener man, det er trist, at forbrugerkulturen dræner naturen, så der vel mindre håb i billederne.

Håbet består vel i, at nogen gider beskæftige sig med, hvordan vi forvalter vores klode, ellers kunne jeg jo ikke læse om det dagligt i avisen. Håbet er også, at der blandt andet stadig er aviser, som skriver dybtgående artikler og analyser, at der findes nogle kloge og indsigtsfulde tænkere, som formidler deres viden i bøger og foredrag, at vi mennesker tænker og reflekterer over, hvordan vi forvalter vores verden.

Verden ser ud, som den gør, fordi vi har bestemt os for, at det er den bedste løsning. Jeg nyder da også mit liv med alle de goder som velfærdssystemet bidrager med, men jeg ville ønske, at alle andre kunne have det lige så godt.