Det omrejsende bibliotek for litterært pirateri

I den forløbne uge gæstede The Piracy Project Aarhus med deres samling af piratkopierede værker for at holde foredrag og workshop i rum46.

The Piracy Project har sammen med forlaget AND Publishing etableret en samling af piratkopierede litterære værker, og denne samling er tilgængelig for alle, der har mulighed for at komme forbi et af deres reading rooms, som turnerer fra by til by, fra land til land.

Medstifterne – peruvianske Andrea Francke og tyske Eva Weinmayr – gør det klart, at The Piracy Project ikke har til hensigt at stjæle eller forfalske. Formålet er at skabe en platform, hvor de innovativt kan udforske spektret af kopiering/ re-redigering/oversættelse/omskrivning/efterligning/re-organisering/manipulering af allerede eksisterende værker.

For som de siger:” Her eksisterer kreativiteten og originaliteten ikke i det lånte materiale, men i den måde, det håndteres.”

Den litterære verdens Yeti
Interessen for piratkopierede bøger startede vidt forskellige steder for de to projektledere.

I visse kredse i Peru cirkulerede et rygte om bøger, som ikke blot var kopier, men som også var modificerede. Andrea Francke startede jagten på at finde et af disse sagnomspundne værker. Med en kopi af den peruvianske forfatter Jaime Baylys No se lo Digas a Nadie blev myten til virkelighed. Bogen var ikke ”bare” en billigere kopi af det originale værk – nogen havde tilføjet to ekstra kapitler. Og oven i købet to gode, velskrevne kapitler, som den uindviede læser aldrig ville tænke over, ikke hørte til.

”Det var en meget ambivalent følelse at finde den kopi. Jeg var vild med tilføjelserne og det faktum, at den fandtes, men samtidig var det et overgreb på originalen og mig som læser at få lagt de tilføjede ord i munden,” siger Andrea Francke.

På Saint Martin College of Art and Design i London startede Eva Weinmayr og Lynn Harris, som sammen udgør AND Publishing, i 2009 et researchprojekt omkring print-on-demand. I 2011 blev det offentliggjort, at skolen havde til hensigt at lukke det tilhørende Byam Shaw-bibliotek, hvorefter AND Publishing og en række andre projekter flyttede ind i lokalerne og tilbød at drive stedet.

Byam Shaw fungerede stadig som læsesal, computerrum og bibliotek, men havde ikke længere økonomi til at købe nye bøger til samlingen. Derfor opfordrede AND Publishing en række forfattere og kunstnere til at lave en kopi af den bog, de mente, ikke kunne undværes i biblioteket.

Andrea Francke teamede op med AND Publishing, og sammen startede de The Piracy Project og arrangerede et Open Call.

The Piracy Project – ikke Pirate Bay
For de to udviklere af The Piracy Project, Andrea Francke og Eva Weinmayr, er det vigtigt at understrege, at The Piracy Project ikke handler om at stjæle eller om forfalskning. Det handler om at vise kreativiteten forbundet med kopiering og illustrere de menneskelige handlinger, der ligger bag.

Og det er derfor, at deres bogsamling kun findes i en fysisk udgave, for projektet handler ikke om ”online pirateri”, som vi kender det fra fildeling-sites som The Pirate Bay.

The Piracy Project faciliterer ikke downloading eller kopiering, men samler allerede kopierede værker, som ikke er at finde på etablerede biblioteker.

Samlingen indeholder omkring 150 bøger, som enten er modificerede eller kopierede eller begge dele. Tilblivelsen af de forskellige plagiater har dog indebåret vidt forskellige processer, årsager og ideologier.

Kopieret kultklassiker
Den amerikanske kunstner Richard Prince blev eksempelvis meget omtalt, da han brugte fotografen Patrick Carious billeder af jamaicanske rastafarier i en række værker. Dette ledte til et søgsmål, som Prince tabte på trods af, at han hævdede, at han havde transformeret de originale værker og ikke skabt deriverede billeder, hvilket burde tale til hans fordel.

Kort efter gjorde Prince sig atter bemærket, da der dukkede en komplet identisk udgave af J. D. Salingers bog The Catcher in the Rye op. Dog med den ene ændring, at der ikke stod J. D. Salinger, men Richard Prince som forfatter. Coveret er magen til og ikke et ord i bogen er ændret – med den undtagelse, at der i kolofonen står “Dette er et kunstværk af Richard Prince. Enhver lighed med en anden bog er tilfældig og ikke beregnet af kunstneren”.

Hvorvidt der her er tale om kunst, provokation eller begge dele, må defineres ud fra den enkeltes opfattelse, men under alle omstændigheder har Princes kreative tilgang til værket affødt et nyt produkt, der lever sit eget liv.

Og det er netop denne kreativitet og dette liv, The Piracy Projects samling af piratkopierede bøger viser.