Det skal du læse! juli 2023. del 2

16. juli 2023

Vi fortsætter vores liste over boganbefalinger til din sommerferie – denne gang med fokus på kunstnerbøger. Du kan læse første halvdel her.

Salih Basheer: 22 Days in Between. Foto: Disko Bay.

Vi fortsætter vores liste over boganbefalinger til din sommerferie – denne gang med fokus på kunstnerbøger. Du kan læse første halvdel her.


info


Vi fortsætter vores liste over boganbefalinger til din sommerferie – denne gang med fokus på kunstnerbøger. Du kan læse første halvdel her.

Salad Days
af Fryd Frydendahl

Salad Days er en samling af henved 150 portrætter, som Frydendahl har taget i perioden 2012-2022. Portrætterne spænder fra det kunstneriske og eksperimenterende til det mere kommercielle og søger at udviske grænserne herimellem. Gennem bogens forløb illustreres Frydendahls faglige udvikling, og man oplever samspillet mellem Frydendahls tidligere arbejde og nye fotos, der er produceret til bogen i 2022. Derved står bogen ligeledes som et portræt af Frydendahl som fotograf.

Pris: 400 kr
Sidetal: 256
Udgivelsesdato: 19. januar 2023
Forlag: Marrow Press

Sengetid / Bettzeit
Ursula Reuter Christiansen & Adam Christensen

Sengen som motiv og metafor er rammen om det kunstneriske møde mellem Christensen og Christiansen. Begge kunstnere forvandler drømmevisioner og barndomsminder gennem historiefortælling og deres identitet. Udgivelsen er skabt i forbindelse med udstillingen af samme navn på Kunstmuseet i Tønder og præsenterer den tematiske ramme herfor gennem interviews, essays, kunstnernes personlige fotografier, såvel som et udvalg af Adam Christensens tekster og digte.

Pris: 225
Sidetal: 82

Udgivelsesdato: 30 juni
Forlag: Kunstmuseet i Tønder

Forestillinger om en udstilling med Sonja Ferlov Mancoba – Om verdenskunsten, den transnationale udveksling og det menneskelige udtryk
Af Johanne Løgstrup

Bogen er en guidet tur gennem en spekulativ udstilling med den dansk-franske billedkunstner Sonja Ferlov Mancoba (1911-1984). Den forestillede udstilling finder sted på et mellemstort, dansk, kunstmuseum specialiseret i kunst fra det 20. og 21. århundrede.
Teksterne skrevet i en essayistisk form og handler om kuratering og hvad dét indbefatter af research, rammesætning af kunst samt de diskussioner (med én selv og andre), spørgsmål og udfordringer, som dukker op i arbejdet med kunstudstillinger. Udgivelsen er et nyt bidrag til hvad kuratering er og kan som fagligdisciplin.

Pris: 155 kr
Sidetal: 80
Udgivelsesdato: 13 januar 2023
Forlag: Antipyrine

MC Coble & Louise Wolthers:
Things Change Anyway

Things Change Anyway er en kunstnerbog skabt i et samarbejde mellem den nonbinære, trans billedkunstner MC Coble og kunst-og fotohistorikeren Louise Wolthers om forskellige former for metamorfoser i livet, kroppen, relationer og naturen. Bogens grundstamme er fotografier fra parrets personlige billedarkiv, som suppleres af fem essays af Wolthers og tolv collagetegninger af Coble.

Pris: 300 kr.
Sidetal: 192
Udgivelsesdato: 15 april 2023
Forlag: forlaget *[asterisk]

Birth of Muspelina
af Marie Kølbæk Iversen

Birth of Muspelina er et sammensat litterært tekst- og billedessay, der sammenfletter forskellige historiske og nutidige litterære og videnskabelige kilder til en førstepersonsfortælling om overskridelse og transformation.

Den første iteration, et arbejde i gang; unik kunstnerbog, blev vist på Annual Reportt i 2018 som en del af udstillingen Birth of Muspelina. Anden udgave, designet af Alexis Mark, udkom på Annual Reportt i anledning af udstillingerne Histories of Predation på O–Overgaden i 2022 og O Tilli på Ebeltoft Kunsthal i 2022.

Pris: 150 kr
Udgivelsesdato: 1. juni 2023
Sidetal: 104
Forlag: Annual Reportt

THE RANT
af Ditte Ejlerskov

Inspireret af blockchain-teknologien samt internettets enorme udbud af fan-fiktion (litteratur som er skrevet af fans baseret på etablerede kunstners værker), udgiver web3-kollektivet Korridor og Ejlerskov bogen, hvor læsere inviteres med ind i skriveprocessen. Købet af den digitale bog gav adgang til tre eksklusive online-events, der blev afholdt i løbet af foråret, hvor læserne kunne deltage i skriveprocessen omkring den næste version af bogen, der indeholder publikums tilføjelser. Bogen udgives foruden i fysisk udgave i butikkerne også på blockchain, og køberne får adgang til skriveprocessen gennem såkaldte digitale tokens eller NFTer.

Pris: 149 kr
Sidetal: 96 / varierer
Udgivelsesdato: 23. februar / fortløbende
Forlag: Forlaget Aftryk og Ctrl+Alt+Delete Books

The Völva’s Bestiary of Best Friends
af Rasmus Myrup

I dette bestiarium introduceres vi for skabninger fra dansk folklore, skandinavisk historie og nordisk mytologi, som Rasmus Myrup forestiller sig dem – alt sammen set gennem Vølvens optik; mosekonen er arbejdsnarkoman, elverpiger gør oprør mod patriarkatet. I Myrups verden er de alle blevet venner på tværs af flere skønlitterære sfærer: Hvis de ikke kender hinanden, kender de i det mindste til hinanden.

Pris: 330 kr
Sidetal: 232
Udgivelsesdato: 7. juni 2023
Forlag: Stanza S / Z og Coda Press.

22 Days in Between
af Salih Basheer

I denne nye fotobog samler den Aarhus-baserede sudanesiske fotograf Salih Basheer de få minder han har om sine forældre, som han mistede som treårig. Disse minder, set fra et barns perspektiv, præsenteres i bogen i en blanding af fotografier, tekster, selvportrætter og tegninger – som fragmenter af en tabt barndom. Bogen er Salihs visuelle proces med at lære mere om sine forældre og sig selv, og tjener som en metode til heling fra et personligt traume.

Pris: 240,00 kr
Sidetal: 112
udgivelsesdato: 27 januar 2023
Forlag: Disko Bay