Det skal du se! uge 14

4. april 2023

Påskeferien er højsæson for kunstudstillinger. Redaktionen peger her på en håndfuld anbefalelsesværdige udstillinger, som lige er åbnet eller som åbner snart. Find flere kunstanbefalinger i vores to påskeguides for Øst- og Vestdanmark, eller gå på opdagelse i vores online Art Guide.

Jonas Kjeldgaard Soerensen: Broadcaster, 2018. Foto: Jan Søndergaard.

Påskeferien er højsæson for kunstudstillinger. Redaktionen peger her på en håndfuld anbefalelsesværdige udstillinger, som lige er åbnet eller som åbner snart. Find flere kunstanbefalinger i vores to påskeguides for Øst- og Vestdanmark, eller gå på opdagelse i vores online Art Guide.

info

Ringsted Galleriet
8 apr – 29 apr, Michael Boelt Fischer og Jonas Kjeldgaard Sørensen: LANDBRUGLAND

De to kunstnere har skabt en teatralsk total-installation som bringer publikum på en absurd, ahistorisk og begivenhedsrig vandring gennem det danske bondeoprør med afsæt i Ringsted Sommerspil. I en absurd montage med grovkornede karikaturer sættes højaktuelle, samfundsmæssige emner på spidsen.

Nikolaj Kunsthal
1 apr – 7 maj, Toke Højby Lorentzen x Marie Vinther: Strategic Opacity, Opus 23 (Platform)

Centralt for udstillingen er et industrielt fremstillet glasfibervæv, hvor trådene er systematisk og manuelt trevlet op. Ud af de huller, der herved er opstået i vævet, skabes et informationsbillede på samme måde, som man kender det fra hulkort.

Munkeruphus
7 apr – 6 aug, Louise Campbell: Støj på linjen

Campbell transformerer genbrugsmaterialer, der flettes sammen i ét stort, sammenhængende tapet, der vokser ud i rummene og bliver til sidde- og liggeflader – og ved vinduer og døråbninger har tapetet tilbøjelighed til at stikke af, visse steder helt ud i haven!

Hartmut Stockter: Svampevandrestav. Foto: Kurt Nielsen.

Kunstbygningen i Vrå
1 apr – 25 maj, Hartmut Stockter

Hartmut Stockters værker kan ses som en art oplevelsesinstrumenter rettet mod naturstudier; instrumenter man kan tage med ud for at se på naturen på en ny måde, og måske tage bedre vare på den gennem en øget opmærksomhed.

ARoS Aarhus Kunstmuseum
1 apr – 3 sep, Erró: The Power of Images

Udstillingen reflekterer over den islandske kunstner Errós 70-årige karriere, hvor kunstneren har udforsket det populære billedsprog og dets oversættelse fra reklame- og massemedieverdenen til kunstnerisk produktion – en kunstnerisk æra kendt som Proto-Pop og Pop Art.

KH7 artspace
7 apr – 30 apr, Anders Visti : AaUOS, Aarhus Urban Operating System

Computerprogrammet Aarhus Urban Operating System samler byens audiosfære og udforsker samtidig sproget og politikken i de kommunale udviklingsplaner. AaUOS dokumenterer byen mens den forandrer sig, og producerer byudviklings-popmusik for Aarhus og dens fremtider.