Det skal du se! Uge 4

24. januar 2022

Efter decembers fest og farver, kan sådan en januar måned godt synes trist og grå. Heldigvis er der godt gang i kulturlivet igen, så redaktionen anbefaler her en håndfuld udstillinger, der kan sætte kulør på din post-nytårs-blues!

Marie Munk: Big Energy, 2022. Foto: Hannibal Andersen.

Efter decembers fest og farver, kan sådan en januar måned godt synes trist og grå. Heldigvis er der godt gang i kulturlivet igen, så redaktionen anbefaler her en håndfuld udstillinger, der kan sætte kulør på din post-nytårs-blues!


info


Efter decembers fest og farver kan sådan en januar måned godt synes trist og grå. Heldigvis er der godt gang i kulturlivet igen, så redaktionen anbefaler her en håndfuld udstillinger, der kan sætte kulør på din post-nytårs-blues!

Gl. Holtegaard
28 jan – 20 mar, Marie Munk: Big Energy

Med gange af snoede navlestrengs-lignende kabler, brummende, kødelige ventilationsskakte og organer i sakrale formationer omdannes Gl. Holtegaard til et apokalyptisk sci-fi-tempel. Munks univers bebos af organismer, som vi synes at kende fra anatomiens verden, men som alligevel fremstår helt udenjordiske.

Politikens Forhal
27 jan – 16 apr, Anna Sofie Jespersen: Dagligstue Dialyse

Jespersen griber fat i en række menneskelige grundvilkår med afsæt i en serie hverdagsagtige situationer, der fungerer som en slags vinduer eller portaler til alt dét, vi lukker vores øjne for, og nægter at tale om.

SixtyEight Art Institute
28 jan – 19 feb, The Writing of Nature: Åsa Sonjasdotter og Roberto Ghezzi

Udstillingen rejser spørgsmål om naturens rolle i samfundet, om selve naturens beskaffenhed, og hvordan dens elementer gensidigt forbinder sig med hinanden. Udstillingen udforsker hvorledes kunst og videnskab sammen kan skabe gribende historier, der appelerer til et bredere publikum.

Pressefoto: KH7 Artspace.

KH7artspace
29 jan – 26 feb, Jette Gejl: Treatise on Beige Objects

Jette Gejls interesse for den beige farve går over 40 år tilbage til midten af 70’erne. Med projektet Treatises on Beige Objects fokuserer Jette Gejl på farven beige igennem de objekter og fænomener, den forekommer i.

Viborg Kunsthal
28 jan – 8 maj, Marit Roland: Paper Drawings

I den igangværende serie Paper Drawings arbejder Marit Roland med abstrakte, skulpturelle tegninger, hvor hun tegner med papir i stedet for papir. Hvor papirarkene traditionelt fungerer som baggrund for et kunstnerisk motiv, et underlag fyldt med blæk, blyant eller kul, bruger Roland således papiret som hovedaktør.

Viborg Kunsthal
28 jan – 27 mar, Fryd Frydendahl: Oddly Satisfying

I en undersøgelse af internetkonceptet ’Oddly Satisfying’ præsenterer udstillingen ved samme navn nye værker af Fryd Frydendahl. Fotografierne er nye versioner af det, kunstneren oplever i sin personlige algoritme på bl.a. Instagram og Facebook.