Digitale overfladespændinger
Gennem animation og 3D-print undersøger kunstner Jesper Carlsen det digitale som fysisk materiale og illusorisk overflade på grænsen mellem det virtuelle og det virkelige. Vi bringer her en billedserie fra Surface Encounters på OVERGADEN, som kan opleves til og med den 7. januar.

Med Surface Encounters ønsker Jesper Carlsen ikke blot at arbejde med det digitale som materiale, men også at pege på det som medskaber af virkeligheden. Han opstiller dermed to virkeligheder – en virtuel og en fysisk – snarere end at behandle dem som modsætninger.
I otte animationer udfordrer kunstneren vores perception gennem digitale simulationer af virkelige materialer og objekter, såsom hud, røg, træ og sten, der får den ellers abstrakte digitale overflade til at fremstå håndgribelig.
Derudover indeholder udstillingen en række 3D-printede skulpturer med komponenter af skibe, service og kropsdele, der står i modsætning til klassiske skulpturmaterialers forgængelighed og stiller spørgsmålstegn ved vores forventninger til de materialer og objekter, vi omgiver os med.
Jesper Carlsen (f. 1977) er uddannet fra Det Fynske Kunstakademi i 2006. Han har udstillet internationalt og herhjemme blandt andet på Brandts, Trapholt, Kunsthal Charlottenborg, Den Frie Udstillingbygning og Martin Asbæk Gallery.
Kilde: OVERGADEN Institut for Samtidskunst
Se billeder fra Surface Encounters her: