Prisuddeling til unge digitale kunstnere i Musikhuset, Århus.
info
Det nu snart afsluttede DMDM, Danmarksmesterskaber i digitale medier, er den første landsdækkende konkurrence for digital kunst. Den henvender sig til unge kunstnere, interaktionsdesignere, musikere med mere under 27 år, der arbejder med digitale medier.
Juryen, med formand Vibeke Windeløv, har udvalgt følgende fem finalister, der kæmper om to førstepræmier á 20.000 kr. og tre præmier á 5.000 kr.: Søren Bendt Pedersen med HUM (animationsfilm), Jonas R. Kirkegaard med Terfenol-D Beta-Speaker (lydværk), Juian Juhlin med Indbakke (videoinstallation), Tobias Ebsen med Running Sculpture (digital scenografi til danseforestilling), Søren Knudsen med Vectral (musik).
De fem værker præsenteres ved arrangementet, og vinderne kåres. Derudover vil der være taler ved Ole Lehrmann Madsen, Direktør ved Alexandra Instituttet, kulturrådmand Flemming Knudsen og Vibeke Windeløv.
Fakta
DMDM - Danmarksmesterskabet i digitale medier
19 jun 2008
Søren Bendt Pedersen, Jonas R. Kirkegaard, Juian Juhlin, Tobias Ebsen, Søren Knudsen
Musikhuset Aarhus Se kort og tider
Fakta
Arrangør af konkurrencen er Tekne - netværket for digital kunst og oplevelser, som har til huse hos Alexandra Instituttet i Århus.