Død kunstner anerkendes
Tupilakosaurus præmieres med 50.000 kr. En udstilling af den nu afdøde Pia Arke.
Tupilakosaurus præmieres med 50.000 kr. En udstilling af den nu afdøde Pia Arke.
info
Den 6. - 7. februar afholdes den internationale seminar: An Archive of Affected Anthropology: Locating the Arke‐Typical in the Aesthetic Research of Pia Arke, 1981‐2006 på Den Frie Udstillingsbygning.
Tilmelding senest den 5. februar på: info@denfrie.dk
Præmieringen lyder på 50.000 kr. og går til de to udstillinger på Den Frie Udstillingsbygning og Nationalmuseet, der tilsammen udgør Pia Arkes Tupilakosaurus.
Udstillingen er kurateret og installeret af Kuratorisk Aktion, og giver det første, samlede overblik over Pia Arkes virke som billedkunstner, der krydser ind over etnografi, feminisme og postkolonial kritik. Et virke der desværre blev afbrudt af hendes alt for tidlige død i 2007.
Vellykket iscenesættelse
I begrundelsen for præmieringen lyder det blandt andet:
Når Statens Kunstfond ønsker at præmiere udstillingerne, sker det fordi, at det for Kuratorisk Aktion er lykkes at sammenstille værker og iscenesætte dem på en måde, der i sig selv bidrager kunstnerisk til oplevelsen og forståelsen. Især på Nationalmuseet, hvor Pia Arkes værker er sat ind mellem de etnografiske udstillingsgenstande, udgør installeringen en markant, kunstnerisk pointe, der sætter Pia Arkes værker i et særligt perspektiv."
Internationalt seminar
I forbindelse med udstillingen afholdes der på Den Frie Udstillingsbygning et internationalt seminar den 6. – 7. februar 2010 fra kl. 12‐17.
Her vil ni regionale og internationale kunstnere og teoretikere diskutere, hvorfor Pia Arke forblev en forholdsvis marginaliseret kunstner på den danske og internationale samtidskunstscene, på trods af hendes visuelle tænkning og postkoloniale studier.
Tilmelding senest den 5. februar på: info@denfrie.dk