Dødsfald: Emil Westman Hertz

Af
24. juni 2016

Emil Westman Hertz er død 37 år gammel efter en længere sygdomsperiode. Han døde tirsdag på Rigshospitalet.

Emil Westman Hertz blev 37 år. I maj åbnede han sin sidste udstilling på Bornholms Kunstmuseum. Her ses han med museumsdirektør Lars Kærulf Møller ved åbningen af Under Bjerget. Foto: Bornholms Kunstmuseum

Emil Westman Hertz er død 37 år gammel efter en længere sygdomsperiode. Han døde tirsdag på Rigshospitalet.

Af
24. juni 2016

Emil Westman Hertz er død efter en længere sygdomsperiode. Han døde tirsdag den 21. juni på Rigshospitalet.

Emil Westman Hertz er født i 1978 og opvokset på Bornholm med forældrene, kunstner Inge Lise Westman og etnolog Ole Hertz.

Han blev uddannet fra Det Kongelige Danske Kunstakademi 2002-2008 og på MauMaus School of Fine Arts, Lissabon i 2007. Studerede desuden eskimologi på Københavns Universitet fra 1999-2000 og tog uddannelse som ubefaren skibsassistent på Georg Stage i 1999. Han modtog en række legater, bl.a. ARKENs Rejselegat i 2014, Niels Wessel Bagges Fond i 2013, Astrid Noacks Legat i 2012 samt Statens Kunstfonds treårige arbejdsstipendium i 2012.

Emil Westman Hertz’ værker er repræsenteret i samlingerne bl.a. på ARKEN, Kunstmuseet i Tønder, Holstebro Kunstmuseum, Horsens Kunstmuseum, Bornholms Kunstmuseum samt Magasin 3 i Stockholm. Han repræsenteres af Galleri Susanne Ottesen i København og AnneElle Gallery i Stockholm.

I 2013 var han ugens kunstner på kunsten.nu. Du kan læse portrættet her.

Emil Westman Hertz døde, mens han var aktuel med soloudstillingen Under Bjerget på Bornholms Kunstmuseum, der åbnede i maj måned.

Emils udstilling fortsætter til minde om en af de mest talentfulde yngre kunstnere, der fik alt for kort tid til at udfolde sit talent,” skriver kunstmuseet på Facebook. Udstillingen kan indtil videre ses på museet frem til den 21. august.

“Udstillingens titel refererer på en gang til Emil Westman Hertz’ bopæl under Bokul i Gudhjem, et sted, der også kunstnerisk er ladet og forbundet med en tung arv, ligesom det henviser til hans personlige situation, hvor de seneste års sygdom også mentalt har givet en fornemmelse af at ligge under bjergmassivet,” står der i udstillingsmaterialet.

“Med sine værker maner han til eftertænksomhed og til overvejelser om de hårfine balancer, der afgør både hele klodens og vores egen eksistens,” skriver Bornholms Kunstmuseum.

Emil Westman Hertz blev 37 år.