Dødsleje, ligtog og begravelse på Ny Carlsberg Glyptotek

Happeningen Funus Imaginarium er et syv døgn langt offentligt dødsleje, hvor en vokskopi af forfatteren og mediekunstneren Claus Beck-Nielsen konstant overvåges af læger og sygeplejersker.

Beckwerks happening Funus Imaginarium kan besøges på Glyptoteket. Foto: Sofie Amalie Klougart

Happeningen Funus Imaginarium er et syv døgn langt offentligt dødsleje, hvor en vokskopi af forfatteren og mediekunstneren Claus Beck-Nielsen konstant overvåges af læger og sygeplejersker.


info

Dødslejet foregår 30/9/2010 - 7/10/2010.

Begravelsesoptog gennem København d. 9/10/2010


Dødslejet kan besøges af publikum hver dag i perioden 30. september – 7. oktober 2010. Den 7. oktober erklæres Claus Beck-Nielsen død, og lørdag den 9. oktober kl. 11 går et ligtog fra Glyptoteket gennem byen til Assistens Kirkegård, hvor begravelsen finder sted. Byens borgere inviteres til at deltage.

Billeder fra identitetens og statsborgerens død
Under dødslejet og i den 100 dage lange sørgeperiode fortæller Glyptoteket historien om Das Beckwerks arbejde med identiteten gennem ti år.

På Glyptoteket kan man blandt andet opleve live-streaming fra begivenhederne, kortfilm med den franske kunstner Sophie Calle og lederen af Das Beckwerk, samt billeder fra livet efter identitetens død.


Fakta

Udstilling

Funus Imaginarium

30 sep 2010 17 jan 2011

Das Beckwerk, Sophie Calle

Ny Carlsberg Glyptotek Se kort og tider

Fakta

Ferniseringen foregår den 30. september kl. 17.30 og alle er velkomne.

Funus Imaginarium
er et samarbejde mellem Das Beckwerk, Glyptoteket, Assistens Kirkegård, Københavns Kommune, arkitekt Poul Ingemann, præster fra den danske folkekirke, filosoffer, læger, arkæologer, historikere og mange flere.

Glyptoteket har en af Nordeuropas største samlinger af antik kunst.

Funus Imaginarium er en klassisk romersk iscenesættelse af en persons død og begravelse. Med forbillede i dette antikke ritual ønsker Das Beckwerk at lade mennesket tage afsked med den personlige identitet, navnet og statsborgerskabet.

Funus Imaginarium er støttet af Scenekunstudvalget under Kunstrådet og Wilhelm Hansen Fonden.

På HEART i Herning vil en gipskopi af det originale effigie ligge på et offentligt dødsleje. På en skærm ved den døendes side – samt på alverdens computere og mobiltelefoner med internetforbindelse - vil publikum via live-streaming døgnet rundt kunne følge begivenhederne - dødslejet, begravelsesoptoget og begravelsen - i København.