Drengen der aldrig flytter hjemmefra
Under årets Metropolis – festival for kunst og performance i byens rum – åbnes nogle meget private døre ind til kunstner og scenograf Julian Toldam Juhlins barndomshjem.
Under årets Metropolis – festival for kunst og performance i byens rum – åbnes nogle meget private døre ind til kunstner og scenograf Julian Toldam Juhlins barndomshjem.
info
15.-16. august samt 22.-23. august 2015
Entré: gratis
Adresse:
Frederiksberg Bredegade 7B, st. tv.
Frederiksberg
Egentlig er han flyttet hjemmefra. Han er bare ikke flyttet sådan rigtigt.
27-årige Julian Toldam Juhlin, der til dagligt arbejder som kunstner og scenograf, blandt andet på Betty Nansen Teatret i København, forlod i december 2012 sit barndomshjem og sin mor og lejede et værelse på Vesterbro. Han installerede dog samtidig et videokamera, der 24 timer i døgnet skulle og stadig transmitterer live fra Vesterbro til væggene i Juhlins gamle børneværelse på Frederiksberg.
Det er denne live-transmittering, videoprojektion om man vil, som publikum under Metropolis Festivalen, Københavns Internationale Teaters festival for kunst og performance i det offentlige rum, eksklusiv og helt gratis kan få lov at overvære i dagene 15-16. august og 22.-23. august.
Den grønne portal
Hele interiøret på Juhlins værelse på Vesterbro er ’green screen’-grønt. Det grønne antræk gør, at selve rummet forsvinder, når optagelserne projiceres op på væggene i det gamle børneværelse, og der opstår således en slags portal mellem de to rum.
I det grønne værelse er lyset altid tændt, også om natten. På den måde er drengens, Juhlins, skikkelse altid til stede i børneværelset. Den svæver på væggene og levendegør drengen, som aldrig flytter hjemmefra.
Fakta
Installation
Drengen der aldrig flytter hjemmefra
15 aug 2015 23 aug 2015
Julian Toldam Juhlin