Drømmen om et museum

Jorn og Utzon
For nyligt døde Danmarks verdenskendte arkitekt Jørn Utzon og i den forbindelse har man på Silkeborg Kunstmuseum samlet noget af dokumentationen i forbindelse med Jorns og Utzons ambitiøse projekt. Det er blevet til en interessant lille udstilling, som er tilrettelagt af museets inspektør, kunsthistoriker Lene Laigaard Andersen.

Jørn Utzon udarbejdede hele to projekter i årene 1964 og 1970 efter at Asger Jorn havde bekendtgjort, at han fandt, at Utzon var den eneste arkitekt fra hans egen generation, der havde det fornødne format til at løfte opgaven. Jorn modtog tegningerne til det første projekt 18. januar 1964.

Lene Laigaard fortæller: ”Det er et krokusløg. Utzon var i sit virke inspireret af naturen og holdt meget af at se på naturens former, dens måde at organisere sig på og dens måde at strukturere blade og linieforløb. Krokusløget har en fantastisk organisk form og vil give et særpræget rum, men også en stor oplevelse."

Billeder som skulpturer
"Det er jo nytænkning, fordi det ikke er et firkantet rum, som vi kender det – men derimod et kurvet rum, hvor billederne skulle hænge ned fra loftet. Der ville opstå en spændende kontrast mellem den abstrakte kunst og billederne, som nærmest ville optræde som skulpturelle elementer i rummene."

"Og netop krokusgallerierne var tænkt således, at hoveddelen skulle være under jorden. Så skulle der være en del over jorden og her skulle ovenlyset strømme ned fra. Og så er der ramperne, som ville gøre, at man kunne opleve rum og kunstværker på en helt enestående måde."

Ny grund og nyt koncept
I forhold til dette overvejende underjordiske koncept, løb man hurtigt ind i problemer i relation til beliggenheden ved Silkeborg Museum i den indre by. Undergrunden var uegnet til det skitserede projekt. Man fandt en ny grund i udkanten af byen tæt på Gudenåen, men samtidig blev Jørn Utzon meget optaget af sit engagement med Operahuset i Sydney og var derfor ikke i Danmark længe.

Moduler og grenstruktur
Alt dét gik der tid med frem til 1970, hvor Utzon tilkendegav over for museumsbestyrelsens formand, at han var interesseret i at fortsætte opgaven. Nu var den arkitektoniske udformning af planen blevet ændret til et flermodulsprojekt, der tog udgangspunkt i en model opbygget som en grenstruktur.

Herom fortæller Lene Laigaard Andersen:
”Kendetegnet for dette projekt er, at det er additivt. Man kunne sætte flere enheder på og enhederne skulle være 5 x 5 meter. Det spændende var dels den enestående placering ved Silkeborg Langsø og dels at terrænforløbet blev udnyttet."

"Utzon præsenterede projektet i 1971, men dets omfang var for stort i forhold til byggesummen. Derpå anmodede man ham om at reducere projektet hvilket han gjorde; men han forlangte så samtidigt et større honorar. Derefter begyndte tingene at trække i langdrag. De finansielle spørgsmål blev ikke afklaret, og den endelige kontrakt blev aldrig underskrevet før Jorn fik lungekræft”.

Utzons exit
Asger Jorn døde 1. maj 1973 og året efter blev planerne for kunstmuseet officielt godkendt af Kulturministeriet. Efter et møde med Utzon i 1975 meddelte Utzon, at han ikke kunne fortsætte arbejdet uden bistand fra en partner eller en kompagnon, og senere samme år offentliggjorde han, at han ikke så nogen grund til at tage flere møder, da han ikke regnede med at være i stand til at fortsætte arbejdet med sagen. Honorarproblematikken spøgte stadig.

I begyndelsen af 1976 meddelte Kunstmuseets bestyrelse Utzon, at man beklagede hans beslutning ”da det jo var Asger Jorns ønske, at netop De skulle være arkitekt for det påtænkte museum, idet han gerne så sine egne arbejder i sammenhæng med Deres bygning”.

Drømmen død
Men allerede i 1979 påbegyndtes opførelsen af Silkeborg Kunstmuseum på den nuværende beliggenhed. Museet, som er tegnet af arkitekt Niels Frithiof Truelsen blev indviet 3. marts 1982. Drømmen om et Silkeborgensisk museum i arkitektonisk mesterklasse var hermed endegyldig forpasset.