Elle-Mie Ejdrup Hansens Fredsskulptur genopstilles i Rusland

28. maj 2021

Et internationalt samarbejde mellem Dansk Kulturinstitut, Prigov Fonden og kunstner Elle-Mie Ejdrup Hansen genopfører Ejdrup Hansens værk Linjen-Lyset, Fredsskulptur fra 1995 – denne gang i Rusland.

Elle-Mie Ejdrup Hansen: Ural Linien 2021, 2021. Pressefoto.

Et internationalt samarbejde mellem Dansk Kulturinstitut, Prigov Fonden og kunstner Elle-Mie Ejdrup Hansen genopfører Ejdrup Hansens værk Linjen-Lyset, Fredsskulptur fra 1995 – denne gang i Rusland.


info


Et internationalt samarbejde mellem Dansk Kulturinstitut, Prigov Fonden og kunstner Elle-Mie Ejdrup Hansen genopfører Ejdrup Hansens værk Linjen-Lyset, Fredsskulptur fra 1995 – denne gang i Rusland.

Det oprindelige værk fra 1995 blev skabt i et samarbejde mellem Elle-Mie Ejdrup Hansen og Dmitri A. Prigov (1940-2007). Nu er værket rejst til Rusland, nærmere bestemt Boris Jeltsin Præsident Centret i Jekaterinburg, med en fornyet hilsen om fred – denne gang som en markering af 30-året for Sovjetunionens fald. Strålen vil gå på tværs af Ural-bjergene.

Projektet vises i Jekaterinburg til 30. august 2021, og sker i forlængelse af placeringen af Charlottenborg Linien 4. maj 2020 i København og Still for Peace i Viborg Kunsthal.

Selve lyslinjen placeres i Uralbjergene, filmes og dokumenteres som et videoværk der vises på Jeltsin Centrets facade om aftenen, og om dagen i en projektion i centrets galleri. Lydsporet komponeres af den russiske komponist Natalia Psjenitsjnikova, i hvilken der indgår en oplæsning af Prigovs digt ABC 67.

Ural Linien 2021 bliver dermed både en historisk reference til Fredsskulptur 1995, Charlottenborg Linien 2020 og en aktualiseret hilsen om fred – kernen i Fredsskulptur 1995.

Kilde: Dansk Kulturinstitut