En aften i selskab med aktuelle samtidskunstnere
I Den Gule Villa på Frederiksberg kan man i løbet af dette forår høre en række anerkendte samtidskunstnere fortælle om deres kunstneriske arbejde.
I Den Gule Villa på Frederiksberg kan man i løbet af dette forår høre en række anerkendte samtidskunstnere fortælle om deres kunstneriske arbejde.
info
torsdag den 19. marts: Kaspar Bonnén
torsdag den 9. april: Emil Westman Hertz
torsdag den 30. april: Kasper Vang.
Nysgerrighed og lyst til at forstå samtidskunsten er motivationen bag den foredragsrække, som kunstnergruppen SPOR afvikler i Den Gule Villa på Frederiksberg dette forår.
I alt er seks samtidskunstnere inviteret til at fortælle om deres værker, proces og arbejdsmetode; de tre første arrangementer har allerede fundet sted, de næste tre tæller foredrag med kunstnerne Kaspar Bonnén, Emil Westman Hertz og Kasper Vang.
Aftenerne handler ifølge SPOR om at etablere et møde mellem den professionelle kunstverden og vækstlaget – dvs. forskellige grupper af kunstinteresserede så som udøvende kunstnere, kunstgruppemedlemmer, kunststuderende osv.
Med afsæt i kunstnernes oplæg er ønsket at skabe en nysgerrig og åben dialog ved foredragene, hvor det er muligt at stille spørgsmål både til personen bag kunsten, til konkrete værker og til samtidskunsten generelt.
De næste foredrag er:
torsdag den 19. marts: Kaspar Bonnén
torsdag den 9. april: Emil Westman Hertz
torsdag den 30. april: Kasper Vang.
Fakta
Foredrag
Dialog med samtidskunsten
19 mar 2015
Kasper Vang, Emil Westman Hertz, Kaspar Bonnén
Den Gule Villa Se kort og tider
Fakta
Arrangementet er støttet af BKF ́s Ophavsretsfond og Frederiksberg Kommune.