En brevveksling i billeder og ord

28. august 2018

De danske billedkunstnere Iben West og Else Ploug Isaksen publicerer i forbindelse med en udstilling i Island en kunstbog, der kombinerer deres egne fotografier med ord skrevet af islandske forfattere.

Iben West og Else Ploug Isaksen står bag bogen Augnhljóð / Øjenlyd, som er resultatet af en brevveksling i billeder og ord mellem de to danske billedkunstnere og fire islandske forfattere. Pressefoto

De danske billedkunstnere Iben West og Else Ploug Isaksen publicerer i forbindelse med en udstilling i Island en kunstbog, der kombinerer deres egne fotografier med ord skrevet af islandske forfattere.

De danske billedkunstnere Iben West og Else Ploug Isaksen publicerer i forbindelse med udstillingen Augnhljóð / Øjenlyd i Island en kunstbog, der kombinerer deres egne fotografier med ord skrevet af islandske forfattere.

Iben West og Else Ploug Isaksen er lige nu aktuelle med udstillingen Augnhljóð / Øjenlyd i fotogalleriet på Islands Nationalmuseum, og i den forbindelse er der publiceret en bog af samme navn. Både udstilling og publikation er et resultat af en brevveksling i billeder og ord mellem de to danske billedkunstnere og fire islandske forfattere.

Forfatterne, som er inviteret til projektet, modtog til at begynde med to sammensatte fotografier – ét fra hver af kunstnerne. Forfatterne returnerede med kortere, nyskrevne tekststykker, som gik i dialog med billederne, og kunstnerne svarede med nye fotografier og så videre. En stor del af udvekslingen foregik under Iben West og Else Ploug Isaksens residencyophold i Akureyri i det nordlige Island i august 2017.

Resultatet af mødet mellem de to kunstneriske udtryk kan nu udforskes i bogen Augnhljóð / Øjenlyd samt i udstillingen på Islands Nationalmuseum, hvis man skulle slå vejen forbi landets hovedstad inden den 2. september.

Se flere billeder fra bogen og udstillingen her og her

Kilde: Pressemeddelelse

Fakta

Augnhljóð / Øjenlyd Foto: Iben West og Else Ploug Isaksen Ord: Sigurbjörg Þrastardóttir, Kristín Ómarsdóttir, Hallgrímur Helgason og Einar Már Guðmundsson Forlaget Arkhest, 2018 152 s., 200 kr. Kan købes gennem forlaget her