En engel i dødsstyrt

Titlen på udstillingen i WAS er Morbid Angel – en kontrastfyldt titel, der udover at dele navn med et dødsmetalband, dækker over netop de elementer som kunstner Brian Ravnholt Jepsen vil have i spil; den menneskelige facsinationen af det morbide og det perifært religiøse. Katastrofen spiller her en central rolle.

I Brian Ravnholts værker kan beskueren gå på opdagelse i et mordbidt univers, der med simple men effektfulde virkemidler taler til menneskets mere eller mindre ubevidste tilbøjelighed til at lade sig fascinere af andre menneskers død og ulykke.

Optagelser af død
”Fascinationen af katastrofen er et element som jeg er helt overbevist om, at vi alle bærer i os – i en mere eller mindre pervers grad. Når man som jeg er lidt af en morbid voyeur, finder jeg det uhyre interessant blandt andet at nærlæse den sidste samtale, der foregår i cockpittet i et fly, når lortet virkelig brænder på,” siger Jepsen.

Hvordan er deres sidste reaktioner. Resignerer de? Giver de simpelthen bare op eller er de professionelle til det absolutte sidste?

“Nogle tilfælde er tragikomiske og helt vilde – for eksempel én af dem, jeg har med på udstillingen, hvor man kan forestille sig frygten i deres ansigt, når der råbes: “That’s all guys!! Fuck!!”

Jepsen har siddet og lyttet til en del af disse optagelser, men det er han holdt op med igen.

“Det var simpelthen alt for morbidt og kvalmende i længden. Flere gange har jeg været på nippet til at knække mig. Jeg har researchet ret grænseoverskridende, og det har alt andet end lige givet ballast og forståelse for, hvordan udstillingen skulle opbygges og samtidig givet mig en utrolig respekt for piloternes arbejde,” forklarer han.

Opløst i ild og olie
Udstillingen præsenterer værker, hvor polaroider er nedsænket i olie ved siden af værker hvor samtaler mellem piloter i fly, der er lige ved at styrte ned, er printet på toiletpapir eller brændt i træ. Let forgængelige materialer, hvilket understreger kunstnerens overordnede projekt:

”Brænderierne fungerer jo i grunden nærmest som små manifestationer ud i disse katastrofer, der står beskrevet på dem. Det brændte, røg, lugt, skrøbelighed. Det virker, når man står og nærlæser dem. Det er summen af alle disse forskellige skrøbelige materialer, der spiller op af udstillingskonceptet.”

Abstraktionsniveauet spejler vore kår som små skrøbelige individer, der meget let går i stykker både fysisk såvel som psykisk.

“Derfor fandt jeg det interessant, at prøve at skabe både skrøbelige værker rent fysisk, men også mere organiske værker såsom olie/polaroid-værket. Fotoet er komplet indkapslet i lys og varme og vil med tiden degenerere og måske fragmenteres totalt. Det vides ikke. Men processen er spændende,” forklarer Jepsen.

På tværs i kunsten
Med værker udarbejdet i mange forskellige medier og fundne genbrugsmaterialer fremstår Brian Ravnholt Jepsens kunstneriske projekt meget idé-baseret.

Det medie, der udtrykker selve idéen er underordnet.

”Jeg ejer ikke en særlig agenda, og jeg opererer ikke indenfor et særligt felt, emne eller sågar materiale. Jeg er nysgerrig i samtlige henseender, og for mig er det uhyre vigtigt at kunne arbejde tvær-medialt,” forklarer han.

Han finder eksempelvis enorm tilfredsstillelse i at bygge nogle anderledes installationer, hvor han samtidig kan operere med sit lydperformance- og laboratoriumsarbejde.

“Man kan måske sige, at jeg er et kunst-damp barn. Jeg kan bare ikke holde mig til en ting eller ét materiale,” erkender kunstneren og uddyber:

“Jeg kan simpelthen ikke holde nallerne væk fra alle de spændende nuancer, der er til rådighed, og da jeg arbejder idebaseret, så er det helt naturligt for mig, først at formulere konceptet og derefter gennemtænke mediet til formidlingen af værket,” pointere Brian Ravnholt Jepsen.

Zapper-generationen
Det kunstneriske drive ligger i følge Brian Ravnholt Jepsen i den dynamiske proces, der opstår, når han sampler og surfer gennem alle de forskellige muligheder for at nå sit mål:

”Personligt mener jeg, at denne generation – min generation – i højere grad sampler og zigzagger mellem utallige udtryksformer, således at selve idéen med at have et brand bliver afløst af en mere kompleks varietet.”

I dag ligger styrken med andre ord i at mestre kamæleonens taktik og kunne omstille sig og benytte sig af flere spilleregler i stedet for ‘at blive ved sin læst’, som man sagde engang.