En fælles fortid

Peter Kruse Larsen, Heine Skjerning og Alba S. Enström undersøger deres fælles fortid på udstillingen First step to connect.

Alba Enström: Still fra videoen Tilnærmelser, 2009/11. Foto: Heine Skjerning.

Peter Kruse Larsen, Heine Skjerning og Alba S. Enström undersøger deres fælles fortid på udstillingen First step to connect.

Udstillingen First step to connect på Møstings Hus er skabt af de tre kunstnere Peter Kruse Larsen, Heine Skjerning og Alba S. Enström.

Kunsten som kontaktskaber
Ideen til First step to connect opstod ud fra Alba Enströms refleksioner over dansen som et kontaktskabende fænomen. Det har herefter udvidet sig til et samarbejde med kunstnerne Peter Kruse Larsen og Heine Skjerning.

Fælles fortid – individuelle intentioner
Der er ikke umiddelbare ligheder eller fælles fikspunkter i de tre kunstneres arbejdsmetoder eller kunstneriske udtryk. Sammenhængen mellem kunstnerne skal i stedet findes i deres fælles studietid på det Kongelige Danske Kunstakademi fra 1985 til 1992 – en periode, hvor netop de individuelle intentioner blev fremhævet.

Udstillingen First step to connect er udviklet ud fra kunstnernes ønske om at skabe en samlet oplevelse af deres fælles fortid, de erfaringer og aktuelle spørgsmål, som ligger bag hver deres individuelle produktion.

SE BILLEDER FRA UDSTILLINGEN HER


Fakta

Udstilling

First step to connect

10 sep 2011 9 okt 2011

Alba S. Enström, Heine Skjerning, Peter Kruse Larsen

Møstings Hus Se kort og tider

Fakta

Alba S. Enstrøm arbejder primært med maleri og tegning; og har beskæftiget sig med eksistentielle spørgsmål som identitet, kærlighed og seksualitet. Har udstillet i både ind- og udland.

Heine Skjerning arbejder med forskellige medier alt efter det aktuelle projekt. Han arbejder ud fra en generel interesse for kunstens rammer og forhold til rum.

Peter Kruse Larsen arbejder i alle medier om forholdet til stof, bevidsthed, tid og erkendelse.