En fredag på biennalen for videokunst og digital kultur
Fredag den 9. november bød på et indblik i verden som vi kender den, men fortolket og fremstillet digitalt.
Fredag den 9. november bød på et indblik i verden som vi kender den, men fortolket og fremstillet digitalt.
info
En ny oplevelse af virkeligheden
Trangen til at tage publikum med på afstand fra verden som vi kender den, og gengive den via digitaliseret fortolkning, var gennemgående hos de enkelte kunstnere der kunne opleves fredag på Machine-RAUM-biennalen i Vejle.
Ved hjælp af de højteknologiske og digitale greb, som de kunstneriske deltagere ved biennalen har tilfælles, fik man som publikum anledning til at genopdage nogle af de basale processer, der foregår overalt i naturen omkring os og hos de bemærkelsesværdige eksistenser, der lever i den.
Blast Theory: Can You see me now?
Som start på dagen kunne det interaktive computerspil af gruppen Blast Theory opleves. Spillet var i sig selv en simpel 3D-gengivelse af Vejle by, hvor det for spillerne gjaldt om ikke at blive ’set’ af spillets statister. Spillet adskilte sig fra andre computerspil fordi statisterne var virkelige personer, der bevægede sig omkring ude i den virkelige by og samtidigt blev registeret i computerspillets 3D-Vejle. Det var med til at forhindre spilleren i at kategorisere Can You see me now som virkelighedsfjernt, fordi der igennem det digitale medie i høj grad blev bygget bro mellem publikum og statisterne på den anden side af værket. På denne måde oplevedes virkeligheden på afstand igennem det digitale fokus.
Designskolen Kolding
Designskolen præsenterede projekter af deres elever. I de tre fremhævede projekter, blev der blandt andet arbejdet med den stigende anvendelse af overvågning og om følelser som tillid og tryghed kan overføres til en robot. Afsluttende præsenteredes Life:Like, et digitalt legetøj, der igennem spillernes aktivitet efterligner evolutionsprocesser. Hvor omfangsrig evolutionen bliver, afhænger af graden hvormed spilleren vælger at gribe ind i dette mikrounivers og i dets processer.
Hochschule für Bildende Künste Hamburg
Den tyske Kunsthøjskoles elever viste brudstykker af deres videoværker, og publikum bliver præsenteret for mange forskellige temaer lige fra personlighedsspaltning over moderen i hjemmet til legepladsen fra barndommen. Alle værker går tæt på deres hovedpersoner og synes at have en vis fælles reference til det man kan kalde det personlige rum.
Julika Rudelius
Videokunstneren Julika Rudelius viste og kommenterede flere stærke scener fra hendes sine videoværker. Igennem en særlig sans for portrættering og udvælgelse af særlige særskilte personligheder, formår Rudelius på en raffineret måde at underlægge alle de portrætterede personer en kritisk og ikke mindst politisk vinkel. Her kan især kløfter mellem befolkningsgrupper fremhæves.
Fakta
Udstilling
Machine-RAUM
Fakta
Festivalen for video- og digital kunst åbnede torsdag den 8. november med en udstilling på Vejle Kunstmuseum og en række kunstnerpræsentationer i Spinderihallerne. Kunstnerpræsentationerne fortsatte over weekenden og sluttede søndag den 11. november, mens udstillingen på Vejle Kunstmuseum kan opleves frem til den 2. december 2007.