En mennesketom verden
Det er ikke mennesket, der er verdens centrum i den dansk/tyske kunstnerduo J&K’s udstilling WE, men derimod objektet. Vi bringer her en billedserie fra det fynske udstillingssted du.al.

I deres aktuelle udstilling WE på du.al i Svendborg udfordrer Janne Schäfer og Kristine Agergaard, der udgør kunstnerduoen J&K, det antropocentriske perspektiv på verden.
Det perspektiv, der går ud på at anskue mennesket som det afgørende og ansvarlige væsen for Jordens tilstand. En teori, som inden for de sidste par år er blevet flittigt behandlet af en lang række kunstnere.
Med udstillingen WE tager J&K et nyt favntag med emnet. De to gamle sprøjterum, som udgør udstillingsplatformen du.al, har de installeret som dioramaer – scenografiske displays – hvori objektskulpturer erstatter mennesker i teatralske handlingsforløb.
De rumlige collager udforsker en absurd vision af verden, hvor levende objekter udgør et fællesskab, der overskrider menneskeskabte kategorier og gængse opdelinger i subjekt og objekt.
En omfordeling, som J&K også tidligere har arbejdet med, nemlig hierarkierne mellem alt levende; mennesker, dyr, planter, mineraler og objekter.
WE kan opleves til og med den 25. august. Udstillingsrummene står oplyst døgnet rundt.
Kilde: du.al
Se billeder fra udstillingen herunder:
Fakta
Janne Schäfer og Kristine Agergaard har arbejdet som kunstnerduoen J&K siden 1999 og bor og arbejder i København, Berlin og på Møn. De har en lang række soloudstillinger bag sig, bl.a. på Statens Museum for Kunst, Pergamonmuseet i Berlin, Kunsten Museum of Modern Art Aalborg og Overgaden Institut for Samtidskunst.