En tænketank for kunst

Jeg indledte 2016 med en nytårsklumme på kunsten.nu, der optimistisk fastslog, at dannelse i det nye år ville sætte en ny kulturpolitisk dagsorden. Det var nok mere forhåbning end profeti, for det er endnu ikke sket, men behovet og forudsætningerne er der stadig. Derfor må vi nu skride til handling og oprette en tænketank for kunst og dannelse!

Vi er mange, der utallige gange har fremført, at kunst og kultur spiller en alt for ubetydelig rolle i realpolitikkens og mediernes fortælling om, hvad der er vigtigt for samfundets sammenhængskraft. Mange af os kan nok levere en kommentar eller kronik her og der i et forsøg på at tale medier og politikere op, men det bliver som regel ved det velmente forsøg, der ikke fører til andet end et øjebliks opmærksomhed.

Samfundet har de seneste årtier været domineret af en politisk dagsorden med New Public Management og oplevelsesøkonomi, der har gennemsyret den offentlige og politiske debat om kultur, uddannelse og forskning med en ensidig resultatorienteret, økonomisk tænkning. Konkurrencestatens fokusering på bundlinje og økonomisk vækst, og oplevelsesøkonomiens fokusering på publikumstal og servicering af turisme og branding, fører i længden til et stadig mere vidensløst, åndløst og kulturelt fattigt samfund. Uanset hvor mange økonomiske reformer vi indfører for at skabe et rentabelt samfund, så vil det ikke være til at leve i, hvis vi alle ender som økonomiske pedanter uden et åndsliv.

En ny værdidiskussion
Tiden er inde til at etablere en anderledes værdidiskussion i den politiske og mediemæssige offentlighed. En diskussion, der fokuserer på, at kultur og dannelse har en afgørende værdi for samfundet, der handler om kvalitet, viden og livsforståelse og ikke om penge. Kunstens kapital er ikke penge, men ånd! Ånd og dannelse. Diskussionen skal bidrage til at få politikere og offentlighed til at forstå betydningen af kultur og dannelse bedre, end tilfældet er, og så at sige få beslutningerne om kultur og dannelse væk fra Finansministeriet og tilbage til Kulturministeriet.

Kunst og dannelse er essentielle for samfundet. Kunsten er et frirum, der sikrer, at vi udvikler kritisk sans og fornemmelse for kvalitet og skønhed inden for alle livets områder. Dannelse er den perspektiverende viden, der opstår, når man sætter sig ud over egne faglige, kulturelle og politiske rammer og forsøger at forstå det hele i en større sammenhæng.

Med kunst og dannelse reflekterer vi over, hvad mennesket er for en størrelse, og hvordan vi agerer med hinanden. Og vi forholder os mere kvalificeret til æstetik, etik, politik, køn, religion, kultur osv. – kort sagt alle de centrale spørgsmål, vi ikke kan undvære at diskutere med hinanden i et moderne, demokratisk samfund. Vi bliver i stand til at tænke kritisk og empatisk.

Forbrug eller forædling
I kulturlivet er oplevelsesøkonomi det modsatte af dannelse. I oplevelsesøkonomien opfatter man publikum som forbrugere, der helst skal underholdes og have deres forventninger tilfredsstillet så friktionsløst som muligt. Med dannelse forventer man, at publikum udfordres, så de faktisk ikke er helt de samme, som de var, før de fik den kulturelle oplevelse, for de vil lære noget af den.

Dannelse skal være inkluderende, ikke ekskluderende. Den skal ikke spændes for en nationalistisk eller elitær vogn, der vil frasortere særlige befolkningsgrupper, men den skal inddrage alle til større refleksion og dialog.

Så hvordan får man gjort medier, politikere og samfundet som sådan opmærksom på, at ånd og dannelse er lige så vigtige ingredienser for vores samfund, som penge er? I en tid hvor spindoktorer og lobbyister styrer medier og politikere, bliver vi nødt til at sætte ind med en mere professionaliseret systematik end hidtil, hvis vi vil høres. Derfor er tiden kommet til, at kunsten og kulturen får sin egen tænketank!

Det er på tide!
En Tænketank for Kunst og Dannelse skal sikre, at den nye værdidiskussion får så stor gennemslagskraft som muligt i offentligheden. Tænketanken skal udarbejde kvalificerede refleksioner og analyser og forsyne politikere og medier med argumenter gennem debatindlæg, kronikker, udgivelser og deltagelse i nyhedsudsendelser og debatter på tv m.m.

Tænketanken skal organiseres med en bestyrelse, der har deltagelse af relevante og fremtrædende kulturpersonligheder inden for kunst, erhverv og forskning. Den skal være udstyret med et fastansat sekretariat bestående af kompetente fagpersoner, der kan udarbejde analyser og kommunikation. Og vigtigst af alt: En lønnet formand, der skal være tænketankens ansigt og talerør udadtil, og som bør være en person, der både er fagligt og kulturelt velfunderet med en energisk og karismatisk gennemslagskraft, der kan slå til, når som helst det er nødvendigt.

Når arbejdere, borgerlige, landmænd, liberalister, miljøforkæmpere, frihedsrettighedsforkæmpere og alle andre kan, så kan kunstnere vel også. Altså oprette en tænketank, der formår at sætte en politisk dagsorden. Alle erfaringer fra de sidste ti års politiske liv viser, at tænketanke spiller en afgørende rolle i den politiske diskussion, såfremt de er skruet ordentligt sammen, så det er på tide, at kunsten anskaffer sig sådan en!

Så jeg vil her i al opstemthed opfordre til, at vi snarest muligt sætter os sammen, alle os der forsøger at holde værdidebatten kørende, og stabler sådan en tænketank på benene, finder de rette medvirkende og skaffer nogle sponsorer, der vil støtte foretagendet, så vi kan holde det kørende!