Temaet for Aarhus Festuge 2009 er fastlagt
info
Og temaet blev: Fremtiden er nær!
Organisationen bag Aarhus Festuge betragter selv temaet som et optimistisk modbillede til den klassiske pessimist, der ofte proklamerer, at enden er nær.
Nul Jules Verne
Jens Folmer Jepsen udtaler, at festugen interesserer sig for den fremtid, der er inden for rækkevidde og ikke Jules Verne-forestillinger anno 2009. Ifølge festugedirektøren er det: det kommende, det moderne og forandringerne, der skal ses nærmere på og tales nærmere om. Festugen tager forventningens briller på og overlader dommedagsprofitier til andre.
Det bliver en fest for Georg Gearløs
På baggrund af temaet vil festugen se på bud på nye ting, opfindelser og tanker i alle størrelser, der kan få folk til at gispe af forbløffelse. Jepsen uddyber:
"Det er vores overbevisning, at den dybe tallerken i sin tid blev anset som underlig, og personen bag opfindelsen sandsynligvis er blevet mobbet af sin samtid. Vi vil rigtig gerne have bud på fremtidens ‘dybe tallerkner’ og forestillinger så radikale som den, at ‘jorden er trekantet’."
Og som det lyder fra festugen, så sker der ingenting, hvis man aldrig prøver.
Fakta
Festival
Aarhus Festuge
28 aug 2009 6 sep 2009