Erindringsbilleder på Kunstpakhuset

Udstillingen I HU på Kunstpakhuset i Ikast har erindringen som tema.

Kim Asburys installation Searching for the last one (telt, lamper, træ og plastiksoldater). Foto: Bente Jensen

Udstillingen I HU på Kunstpakhuset i Ikast har erindringen som tema.

Af
5. juni 2010

Gennem enkle og systematiske værkprocesser har Anders Werdelin, Morten Tillitz og Kim Asbury skabt en række erindringsbilleder og skulpturelle objekter på Kunstpakhuset i Ikast.

Værkerne bevæger sig i grænseområdet mellem både billede og skulptur samt flade og rum.

Titlen I HU er vigtig. med den ønsker kunstnerne at betragte erindring, som noget der kommer til én fra fortiden, uden at man tvinger det frem.
“Udtryk som “at komme i hu” og “det faldt mig i hu” angiver tonen for vores projekt”, udtaler kunstnerne.

“Vi er alle tiltrukket af erindringen i vores kunstneriske arbejde. Vi er alle tre i en alder, som indebærer et trefold perspektiv på det, der huskes: tingene som de var engang, kontinuiteten, og bevidstheden om kulturel forandring over tid.”

SE BILLEDER FRA UDSTILLINGEN. KLIK HER.


Fakta

Udstilling

I HU

29 maj 2010 27 jun 2010

Anders Werdelin, Morten Tillitz, Kim Asbury

Fakta

Kim Asbury er udddanet ved Kunsthøjskolen i Holbæk 1981 samt studeret tegning ved Glyptoteket 1982-83.

Anders Werdelin har en BA i Dansk fra RUC i 1990 og har yderligere studeret ved Kunstakademiet i Dijon 2002-04 og Billedskolen i København i 1995 og 1996.

Morten Tillitz er uddannet ved det Jyske Kunstakademi 1988-91 og Muthesius Hochschale i Kiel 1992-93.

De tre kunstnere har udstillet i både ind- og udland.