Erotisk 70’er ikon på Cinemateket

Carolee Schneemann er en af avantgardens feminister og udfordrer vores forestillinger om krop, køn og seksualitet.

I sine film opløser Schneemann grænsen mellem det private og filmede liv, i det hendes eget personlig liv er genstand for fremstilling.

Selviscenesættelse og pornografi
Den første film i den autobiografiske filmtrilogi, som hun lavede fra 1965- 78 er Fuses (1967).

Her har Schneemann filmet sig selv og sin kæreste, mens de dyrker sex. Filmen stiller spørgsmålet, om kvinder skildrer deres egen seksualitet på samme måde, som den skildres i pornografien?

Schneeman lægger ikke fingre imellem og reaktionerne på filmen spændte lige fra skældsord som "narcissistisk ekshibitionisme" til tildelingen af en pris i Cannes i 1968.

Filmen som lærred
Den energi som udfolder sig i filmens indhold, forsøger Schneemann at overføre direkte til filmens materiale.

Hun arbejder på filmrullen som var det et lærred, tegner på den og bager den i ovnen. Under tilblivelsen af Fuses hængte hun filmstrimlen ud i regnvejret i håb om, at den ville blive ramt af lynet (desværre forgæves), og dermed blive ladet med samme energi som den seksuelle akt.

Carolee Schneemann’s filmtriologi består af Fuses fra 1967, Plumb Line fra 1971 og Kitch’s Last Meal fra 1978. Filmene kan opleves i Cinemateket onsdag den 25. november kl. 19.