Esben Weile Kjær er kendt for sine monumentale installationer, hvor lys, glas og popkulturelle referencer smelter sammen i intense, sanselige universer. Han arbejder med naturfænomener som sol, regnbue og storm - ikke som naturalistiske gengivelser, men som forstørrede og forskudte billeder, der trækker på både kollektive forestillinger og personlige erfaringer.
I forbindelse med det nye værk New Galaxy, skabt til udstillingen VENINI – Murano x Holmegaard på Holmegaard Værk, har vi talt med ham om hans kunstneriske praksis, hans arbejde med glas og hans interesse for lys som noget, der både tiltrækker og styrer vores opmærksomhed.
Esben Weile Kjærs kunstinstallation, New Galaxy, bliver til i glasværkstedet. Foto: Cæciliie Phillipa
Kosmos, pop og forstørrede billeder
“Jeg synes, det er helt grundlæggende, at jeg har sådan nogle ret størrelsesmæssigt monumentale værker, som på en eller anden måde leger med forskellige vejrfænomener,” siger Esben Weile Kjær.
På tværs af hans praksis optræder naturfænomener igen og igen, men sjældent i deres oprindelige form. I stedet bliver de filtreret gennem en visuel kultur, hvor billeder allerede er ladet med betydning.
I værket Sun!, som var en del af hans soloudstilling Solar System på Kunsten i Aalborg, bliver solen til en stor neoninstallation. I Rainbow Tornado, som blev udstillet på Tegners Museum i 2025, smelter regnbuen sammen med tornadoen. Og i New Galaxy er det selve kosmos, der fremstår som en eksplosiv struktur i glas og stål.
“Det er sådan nogle gigantiske, kosmos-agtige billeder, men de er ret poppede i deres udtryk.”
Det er netop spændingen mellem det monumentale og det popkulturelle, der driver værkerne. For ham handler det ikke om at vise naturen, men om at arbejde med de billeder, vi allerede har af den.
Esben Weile Kjær: Installationsbillede med lysværket Sun! fra udstillingen Solar System på Kunsten i Aalborg. Foto: David Stjernholm
Esben Weile Kjær: Installationsbillede fra udstillingen Solar System på Kunsten Museum of Modern Art Aalborg. Foto: David Stjernholm
Billeder af universet
“Hvis du kigger på solen i Sun!, så minder den mere om solen fra Teletubbies (red. BBC Børneprogram),” siger han.
Referencerne peger tilbage på en opvækst i 1990’erne, hvor billeder af universet, naturen og det fremmede ofte blev formidlet gennem legetøj, tv og populærkultur og Esbens værker indeholder ofte en udpræget nostalgi - især rettet mod 90’erne.
Når han bliver spurgt til nostalgi i New Galaxy, er han dog ikke entydig.
“Ja, måske lidt,” siger han, men tilføjer, at det snarere handler om en bestemt måde at vokse op med billeder af universet på - en slags kollektiv billedverden, der stadig påvirker, hvordan vi forestiller os det ukendte.
“Jeg havde i hvert fald selvlysende stjerner i hele mit loft og jeg havde en ufolampe. Det var mere en idé om universet som et mulighedsrum, hvor du kunne fjerne dig fra menneskelige normer.”
I den forstand bliver rummet ikke et videnskabeligt felt, men et kulturelt mulighedsrum - et sted, hvor forestillinger kan projiceres frit.
“Den er nok mindre 1:1 nostalgisk end nogle af mine andre værker,” forklarer han. “Men jeg tænker, den rummer noget mere personligt… noget med at kunne længes mod noget.”
Jeg altid har været nysgerrig på at prøve at give motiverne en eller anden form for modstand.
Esben Weile Kjær
Visuel modstand
Selvom værkerne ofte fremstår umiddelbart genkendelige og visuelt tiltrækkende, arbejder Esben Weile Kjær bevidst med at skabe en forskydning i dem.
“Jeg synes, at jeg altid har været nysgerrig på at prøve at give motiverne en eller anden form for modstand.”
Det genkendelige bliver aldrig stående som det er, men får en drejning. Det smukke får en kant, og det dekorative rummer noget uroligt.
I Rainbow Tornado bliver det tydeligt:
“Regnbuen er normalt passiv. Men i det værk er den parret med en tornado, som er ødelæggende.”
Esben Weile Kjær: Rainbow Tornado. Rudolph Tegners Museum og Statuepark. Foto: David Stjernholm
Esben Weile Kjær: Rainbow Tornado, 2025. Performance. Rudolph Tegners Museum og Statuepark. Foto: Malle Madsen
Her opstår en dobbelthed, hvor to modsatrettede billedverdener eksisterer samtidig. Det samme gør sig gældende i mange af hans værker, hvor betydningen hele tiden bevæger sig mellem det poetiske og det destruktive.
“Der er en forførelse i materialet. Men så er der altid i de der værker en eller anden form for modstand. Som om de på en eller anden måde… bider igen.”
Også i hans performances arbejder han med en form for intensivering, hvor noget presses til sit yderpunkt.
“Det handler om at accelerere noget, til det kollapser eller eksploderer - og så se, hvad der sker bagefter.”
Den logik går igen i de visuelle værker, hvor bevægelse, energi og sammenbrud ofte ligger som en understrøm.
Lys som blikfang og billedbærer
Lys spiller en central rolle i Esben Weile Kjærs praksis. Ikke kun som æstetisk virkemiddel, men som noget, der aktivt former vores blik.
“Lys vil have din opmærksomhed. Og derfor bruger vi det til at kommunikere med, hvad enten det er neonskilte, skærme eller religiøse billeder.”
Han peger på, hvordan glas historisk har fungeret som et medie for billeder, fra kirkernes blyindfattede ruder til nutidens skærme.
“Du kan fuldstændig uden teknologi skabe en elektrisk oplevelse af en lysende flade. Det er i virkeligheden det samme, din iPhone gør i dag: den fører lys gennem et billede.”
På den måde bliver glas ikke bare et materiale, men et redskab til at styre opmærksomhed og skabe visuelle oplevelser.
Jeg tror aldrig, mennesker har været udsat for så meget visuel information.
Esben Weile Kjær
Esben Weile Kjær: Mirror, 2022. Kunsthal Charlottenborg. Foto: David Stjernholm
I dag er vi omgivet af lys i en helt anden grad end tidligere.
“Vi lever i en accelereret billedestorm. Jeg tror aldrig, mennesker har været udsat for så meget visuel information.”
Den historiske brug af glas får dermed en ny aktualitet. Det, der tidligere var knyttet til kirker eller særlige rum, er nu blevet en konstant tilstand i hverdagen.
Glassamlingen fra Holmegaard rummer mere end 42.000 unikke stykker glas. Foto: Frame & Work / Museum Sydøstdanmark
Holmegaard: mellem håndværk og oplevelse
På Holmegaard Værk møder Esben Weile Kjær en glastradition, der både rummer industri, håndværk og oplevelse. Glasværket blev grundlagt i 1825 og udviklede sig til et centralt sted for dansk glasproduktion, før det i dag fungerer som museum og aktivt værkstedsmiljø.
Her eksisterer produktion og udstilling side om side, og historiske objekter indgår som en del af oplevelsen.
“Mit yndlingsobjekt deroppe er de der Tivoli-lamper fra 1800-tallet,” fortæller han. “De bliver stadig produceret ud fra de originale forme. For mig er det indbegrebet af forlystelsessyge som form.”
For ham peger de på en brug af glas, der ikke kun handler om funktion eller æstetik, men om at skabe fascination.
De repræsenterer en tradition, hvor glas er tænkt som noget, der skal lyse, tiltrække og underholde, noget, der aktivt henvender sig til beskueren.
Esben Weile Kjær: New Galaxy, 2026. Fra udstillingen VENINI - Murano x Holmegaard. Foto: Thomas Lekfeldt
Esben Weile Kjær: New Galaxy, 2026. Foto: Thomas Lekfeldt
Svævende galakse
Skulpturen New Galaxy er udviklet i forbindelse med udstillingen VENINI – Murano x Holmegaard på Holmegaard Værk og fremstår som en svævende konstruktion i glas og stål, ophængt i et mørkt rum.
Ved første øjekast ligner det et lysende værk, men det udsender ikke selv lys. I stedet reflekterer det en ekstern lyskilde, hvilket gør oplevelsen afhængig af beskuerens bevægelse rundt om det.
Strukturen består af to stålringe, hvorfra hundredevis af aflange glaselementer stråler ud i forskellige retninger.
“Det ligner jo sådan et fyrværkeri. Du har et fikspunkt, og så går alt ud fra det.”
Værket er ikke symmetrisk og hænger let forskudt i rummet, hvilket gør, at det hele tiden ændrer sig afhængigt af perspektiv.
Inspireret af klassiske Murano-lysekroner
“Min primære fascination med Murano er lysekronerne,” fortæller Esben Weile Kjær. “De kan skilles ad og samles igen - de er som samlesæt. Og samtidig er de ekstremt skrøbelige. Vi har ikke nummereret delene. Det er bare et værk, der bliver samlet. Og så vil det se lidt anderledes ud hver gang.”
Den idé er videreført i værket, som ikke har en fast, endelig form. Det er netop den logik, der ligger indlejret i New Galaxy. Værket består af hundredvis af individuelle glaselementer, monteret på en konstruktion af blankpolerede stålringe, der tilsammen danner en svævende struktur i rummet.
“Hvis du kun har stålet, er det en ret minimalistisk konstruktion,” siger han. “Og så er det glasset, der vokser ud af det og gør det maksimalistisk og organisk.”
Hvis stålet udgør værkets struktur, er det glasset, der skaber dets visuelle og sanselige kvalitet - det er her, værket folder sig ud.
Detalje fra Esben Weile Kjærs værk: New Galaxy, 2026. Foto: Thomas Lekfeldt
Esben Weile Kjærs kunstinstallation, New Galaxy, bliver til i glasværkstedet på Holmegaard Værk. Foto: Cæciliie Phillipa.
Et samarbejde med materialet
Arbejdet med New Galaxy er udviklet i tæt samarbejde med glasmestre på Holmegaard Værk.
“Jeg sad sammen med dem og skabte formen. Der skulle vi finde ud af, hvad glasset kan, og hvordan det kan bruges i forhold til de idéer, jeg havde.”
Jeg prøvede ikke nødvendigvis at udfordre det så meget, men mere at gå til det.
Esben Weile Kjær
For Esben Weile Kjær er materialet ikke noget, der blot formes, men noget, man arbejder med og reagerer på.
“Jeg prøvede ikke nødvendigvis at udfordre det så meget, men mere at gå til det. Lad det åbne op. Hvad kan min praksis inde i det?”
Glasset sætter sine egne betingelser gennem temperatur, tyngde og bevægelse, og det bliver en aktiv medspiller i processen.
Resultatet er en arbejdsform, hvor idé og håndværk mødes i en løbende udveksling.
En verden, der konstant lyser
Når New Galaxy hænger i rummet, fremstår den både samlet og i opløsning - som en frossen bevægelse eller en eksplosion, der er standset midt i sit forløb.
Ved åbningen lagde Esben Weile Kjær mærke til publikums reaktion.
“De blev stille.”
Det overraskede ham.
“Jeg synes, den er rimelig sjov og spændende. Jeg bliver sådan glad, når jeg kigger på den.”
Men stilheden peger måske på noget andet. På en nutid, hvor lys ikke længere er noget sjældent eller ceremonielt, men en konstant tilstand.
“Alt lyser hele tiden. Vi er omgivet af lys i byerne.”
I den sammenhæng bliver værket ikke kun en visuel oplevelse, men også en refleksion over en verden, hvor opmærksomhed hele tiden er i spil - fra skærme til reklamer og digitale flader, der aldrig slukker.
“Man kan næsten sige, at mennesket er besat af glaslys.”
Om New Galaxy
Med installationen New Galaxy forvandler kunstner Esben Weile Kjær (f. 1992) den klassiske venetianske lysekrone til en kosmisk eksplosion af farve, energi og bevægelse i ny udstilling på Holmegaard Værk.
Inspireret af dannelsen af nye galakser samler værket glas i en frossen eksplosion af vibrerende farver og slyngede linjer, der tilsammen skaber et nyt univers af den klassiske Murano-tradition. Installationen er udviklet i tæt samarbejde med glaspustere fra Holmegaard Værk og glasmaestroen, Peter Kuchinke, der er en af de få udlændinge, der er uddannet som Maestro Vetrario fra Murano.
