Et andet Afghanistan

Billeder fra Afghanistan er ikke noget særsyn i vestlige medier. Siden 2001 har vi set billeder af voldelige uroligheder, Taliban-krigere og internationale styrker, der patruljerer gennem udvaskede ørkenlandskaber. På vandreudstillingen Afghan Tales, der frem til den 18. januar 2015 kan opleves i Nikolaj Kunsthal, kan man få et anderledes indblik i det kontrastfyldte land, set gennem lokale og indfødte øjne.

Udstillingens 80 værker indeholder et bredt udvalg af primært unge afghanske fotografers arbejde inden for genrerne kunstfotografi, dokumentarisme og klassisk pressefotografi.

“Afghan Tales skal hjælpe folk med at forstå Afghanistan bedre. Fotograferne repræsenterer tilsammen en stemme, man sjældent hører i medierne,” siger Basir Seerat (f. 1983), som er en af de medvirkende fotografer.

Han har, ligesom flere andre afghanske fotografer og mediefolk, måttet forlade landet på grund af sit systemkritiske pressearbejde. I dag bor Basir Serat i Sverige, og han har ikke været i Afghanistan siden 2012. Basir Seerat taler afdæmpet, da jeg møder ham en mørk novembereftermiddag i Nikolaj Kunsthal, men selvom han ikke gør meget væsen af sig, er der dramatik og alvor bag ordene:

“Når jeg skriver artikler om Afghanistan, så mangler der ligesom noget. Folk har brug for at se, og med fotografiet kan man skabe opmærksomhed og engagement. Men det er svært at være aktivist i Afghanistan; vi leger med ilden ved at tage de her billeder. Afghanistan er ikke et sikkert land for mediefolk af nogen som helst art”.

Del af en positiv forandring
Afghan Tales er udsprunget af netværket Afghan Photography Network (APN), som blev startet i 2011 af danske Thomas Damgaard og Morten Nilsson fra den socialøkonomiske virksomhed Commerce & Culture i forbindelse med et besøg i Kabul. APN arbejder bl.a. for at forbedre arbejdsvilkårene for afghanske fotografer og for at støtte udbredelsen af deres arbejde.

“Vi er som mediefolk og fotografer del af en positiv forandring. Vi støtter demokrati og menneskerettigheder, og vi ønsker at gøre vores stemme hørt og komme ud i verden,” siger Basir Seerat.

Thomas Damgaard fra APN mener, at udstillingen er særlig vigtig, da vores forestillinger om kultur har en stor indvirkning på vores handlinger:

”Den forståelse, vi har af den afghanske kultur, er vigtig. Vi har haft et så langvarigt engagement i Afghanistan i kraft af krigen. Vi har et billede af Afghanistan og på grundlag af dette danner vi vores holdninger. Vi er aktivt involveret, og derfor har vi også en forpligtelse til at forstå landet på dets egne præmisser,” fortæller Thomas Damgaard i pressematerialet til Afghan Tales.

Under overfladen
Basir Seerat supplerer og erkender, at de seneste 13 års massive fokus på Afghanistan har været med til at udbrede en unuanceret fremstilling af landet. De mange udenlandske fotografer har i følge Basir Serat ikke haft den fornødne tid og mulighed for at komme tæt på befolkningen og de har hovedsageligt portrætteret landet gennem “turist-øjne”, som han kalder det.

“Da vi startede Afghan Tales, besluttede vi, at vi ville tage billeder fra alle regioner i Afghanistan og komme dybt ned i samfundet, for at kunne vise det afghanske folks perspektiv på det, der sker i vores land. Resultatet er blevet en blanding af billeder, der både viser positive og negative historier”. 

Gruppen af fotografer omfatter også kvinder, hvis arbejde adskiller sig fra deres mandlige kollegaers på grund af deres begrænsede mulighed for at rejse og bevæge sig frit rundt i landet. Mens vi bladrer i udstillingskataloget fremhæver Basir Serat særligt Rada Akbar og hendes kunstneriske værker, hvori hun blander fotografier af anonymiserede kvindefigurer med maleri og påskrift.

Alvor og populærkultur
En anden fotograf, Barat Ali Batoor, har med sin fotoserie “Bacha Baazi” dokumenteret en afghansk tradition, hvor drenge og unge mænd udklædes som kvinder og bruges til underholdning. Den barske fotoserie har skabt stor debat, og den har bl.a. været bragt i The Washington Post.

“Vi har mange krigsherrer i Afghanistan, som misbruger de her drenge, også seksuelt. Drengene bliver holdt som slaver og har ikke mulighed for at komme ud af det, så det er et vigtigt og meget alvorligt emne, som vi ønsker at sætte fokus på,” fortæller Basir Seerat.

Et andet overraskende men mindre alvorligt emne, som også fylder på den omfattende udstilling, er populærkulturens fremmarch. I de senere år er populærkulturelle, vestlige fænomener som bodybuilding og sangkonkurrencer på tv vokset frem i Afghanistan. Fotografen Fardin Waezi har bl.a. taget billeder af hårdtpumpede, olieglinsende afghanske mænd, som konkurrerer om den prestigefyldte titel “Mr. Kabul”, fortæller Basir Seerat, mens han peger på udstillingsplakatens iøjenfaldende foto.