Fascination af det maniske
Svenske Jonas Liveröd bevæger sig mellem det ligefremme og det gådefulde og opererer på grænsen mellem fakta og fiktion.
Svenske Jonas Liveröd bevæger sig mellem det ligefremme og det gådefulde og opererer på grænsen mellem fakta og fiktion.
Liveröd er fascineret af perifære fænomener og udforsker bl.a. emner som religiøse kulter, kærlighedsforbrydelser, falsk folklore og visionære fejltagelser.
Grænseland
Jonas Liveröds værker er en personlig fortolkning af en verden, hvor de maniske tilstande regerer, hvor fænomener og begær, modsætninger og et uklart ubehag gør verdenen mere fascinerende.
På Galleri Lars Olsen kan man opleve nogle af Jonas Liveröds tegninger, skulpturer og objekter.
Fakta
Jonas Liveröd (født 1974) bor og arbejder i Malmö. Han har været aktiv på den internationale kunstscene, siden han blev færdiguddannet fra Acadamy of Fine Arts in Holland i 1999.
På det seneste har han haft soloudstillinger i Golden Gallery, Stockholm, Ballroom Gallery, Irland, Skånes Konst, Fönderverein Aktuelle Kunst, Tyskland, og har indenfor de sidste år blandt andet medvirket i udstillinger i MADE i Berlin, Witte de With festival i Rotterdam og Gallery Steinsland-Berliner i Stockholm.