Fine streger i artboks

Drawn together er en tiltalende og farverig udstilling, som absolut kan anbefales at besøge. Man ser tegninger, der er underholdende, charmerende, flotte og originale. Man ser måske ikke så meget til overraskende foreninger eller nytænkninger af kunst overfor graffiti eller tegneserier, men der sker så meget indenfor dette felt, der kan ses andetsteds i kunst- og byrummet. Det skal ikke forhindre en absolut positiv oplevelse af HuskMitNavn og co., hvis tegnerier klæder kælderlokalet fint.

Tegninger på plakaten
I artboks kan man for tiden opleve en udstilling af tegninger, sammensat af den populære tegner HuskMitNavn (f.1975). Pseudonymet dækker over kunstneren, der har ført street-art’en ind i kunstens rampelys og blandt andet er fast tegner for Politiken. Man kunne derfor tænke sig, at der her ville vises godt med gadens kunst. Udstillingen er nu holdt på mere traditionel grund. Den vil sætte tegningen i fokus, hvilket jo ikke sker hver dag for dette ’skitse-medie’, der per tradition mere er middel end mål. Nu er mediekategorier og hierarkier jo ikke, hvad de har været, og udstillingen tager sin erklærede præmis i, at for eksempel graffiti og tegneserie interagerer flittigt med kunsten. Der er således både folk, der kendes som kunstnere, tegneserietegnere og illustratorer med på udstillingen i det lille kælderlokale. Her hænger tegningerne tæt i en sprælsk kavalkade af tegnerier af i dag.

Der er ikke tale om nogen rigid tolkning af tegningen som ren streg på papir, og der er således flere akvareller, collager og malerier med. Nogle er i glas og ramme, mens de fleste hænger som ark på væggen. Nogle har karakter af små vignetter eller skitser, mens andre har tungere værkpræg. Det er dog en let og umiddelbar udstilling, der ikke er bange for det underholdende og dekorative. Ligesom HuskMitNavns egne billeder kunne det indskydes. Således ser vi et par Storm P.-citerende striber af Rockys skaber Martin Kellerman (S) og nogle billeder af den endnu mere velkendte Jakob Martin Strid. Disse står for mig som udstillingens absolutte højdepunkt i deres let naive og uforbeholdent sentimentale hverdagsfantasi i børnehøjde. Ganske enkelt uimodståeligt – ikke så lidt af en arvtager fra Ib Spang Olsen over charmerende og veltegnende Strid!

Distinkte streger
I det mere stregtegnede hjørne er KRSN’s (FR) serie af persontegninger, der er udpræget samtidige i stil og motiv, fine. Også Parras (NL) vignetter af fugleagtige mennesker er fint distinkte. Rasmus Juuls billeder er nok marginalt tegninger, men har en spændende varmblodet karakter med mindelser om ikon-maleri og mere urbant folkloristisk murmaleri.

Mange af udstillingens kunstnere, tegnere og illustratorer, eller hvad de vil kalde sig, har en personlig, ikke ekspressiv, men distinkt stil, der appellerer til genkendelighed på kunstscenen som i gadebilledet. En genkendelighed, der til tider står som billedernes væsentligste udtryk og indhold. Og er vi så ikke på bølgelængde med en stilfokuseret, formalistisk æstetik? Det skal jeg ikke nødvendigvis beklage, men blot foreslå en sådan parallel mellem en old school kunst og den streetwise tegning.