Fleksible identiteter
Videoudstillingen Flexible Identities præsenterer værker om det moderne menneskes identitet.
Videoudstillingen Flexible Identities præsenterer værker om det moderne menneskes identitet.
Flexible Identities på Koh-i-noor strækker sig over tre aftener og præsenterer performances og screenings af aktuelle videoværker, primært hentet fra den danske samtidskunstscene.
Flere af værkerne har den personlige fortælling til fælles og stiller på forskellig vis spørgsmål til, hvordan identitet dannes og udvikles.
Videoværkerne undersøger blandt andet, hvordan vores selvopfattelse opstår i mødet med vores omgivelser. Værkerne kredser om identitet som normstyret, men også som bevægelig og grænseløs.
Flexible Identities er kurateret af Jens Axel Beck, Heidi Hove og Mille Winther.
Fakta
Udstilling
Flexible Identities
5 sep 2008 7 sep 2008
Rosa Marie Frang, Olof Olsson, Tina Scherzberg, Gudrun Hasle, Tobias Hübinette, Jane Jin Kaisen, Morten Dysgaard, Jeanette Schou, Michala Bartholdy Clemmensen, Josh Greene, Renée Gertler, Mette Bartholin, Tine Oksbjerg
Koh-i-noor Se kort og tider
Fakta
Fredag d. 5. kl. 17.00 screenes Flexible Identities, med værker af Tine Oksbjerg, Mette Bartholin, Renée Gertler & Josh Greene, Michala Bartholdy Clemmensen, Jeanette Schou, Morten Dysgaard, Jane Jin Kaisen & Tobias Hübinette, Gudrun Hasle, Tina Scherzberg og Olof Olsson.
Lørdag d. 6. kl. 17.00 screenes Rosa Marie Frangs nyeste videoværk Baggrund, fra 2007/2008, som viser Frangs forsøg på at blive tv-vært. Hun må igennem en skrap selvbranding for at nå sit mål, og midt i arbejdet med at selviscenesætte sig, vokser en grundlæggende tvivl om, hvor langt hun kan og vil gå, for at blive tv-stjerne.
Søndag d. 7. kl. 17.00 screenes Tracing Trades, 2006, af Jane Jin Kaisen & Tobias Hübinette, som i en delvist dokumentarisk video stiller skarpt på adoption og de kulturelle komplikationer, der kan opstå i kølvandet på den internationale raceudveksling.
Alle aftener kl. 18.00 tændes desuden spotlightet på Koh-i-noors mini-scene. Iført jakkesæt og udstyret med whisky og mikrofon vil performancekunstner Olof Olsson føre publikum gennem et spektakulært kunst-Q&A show, hvor intet spørgsmål er for dumt til at blive stillet. Titlen på performancen er: The phenomenology of the dialectics of being the spirit of art as an artist in itself and by itself. (If art is a tin of sardines, what is then an artist?) Part 1,2 and 3.