Flemming Friborg stopper som direktør for Glyptoteket

26. september 2016

Ny Carlsberg Glyptoteks direktør gennem 15 år, Flemming Friborg, har valgt ikke at genansøge om stillingen, når hans åremålsansættelse ophører den 1. februar 2017.

Glyptotekets direktør Flemming Friborg stopper ved udgangen af januar 2017. I de næste tre år vil han hellige sig forskningen. Foto: Ana Cecilia Gonzalez

Ny Carlsberg Glyptoteks direktør gennem 15 år, Flemming Friborg, har valgt ikke at genansøge om stillingen, når hans åremålsansættelse ophører den 1. februar 2017.

Ny Carlsberg Glyptoteks direktør gennem 15 år, Flemming Friborg, har valgt ikke at genansøge om stillingen, når hans åremålsansættelse ophører den 1. februar 2017.

Friborg har i stedet prioriteret et længe ønsket forskningsprojekt, der vil resultere i en større publikation om fransk kunst i perioden ca. 1875-1915. Projektet påbegynder næste år og vil forløbe over tre år. Forskningsområdet ”Radical Impressionism? The invention of Modern Art” omfatter desuden internationale forskerseminarer.

Flemming Friborg udtaler:
”Glyptoteket er et fantastisk hus, og det har været et helt vidunderligt sted for mig at arbejde – først som inspektør fra 1992, og siden som direktør fra 2002-17. Der er sket meget i de knapt 25 år, og ikke mindst de seneste års stærke markering af og store fremgang for museet er jeg meget stolt over at have været med til at skabe. Det hold, der p.t. driver Glyptoteket, er formidabelt, og ikke mindst derfor synes jeg, at jeg nu kan vælge at koncentrere mig om en forskningsopgave, jeg har drømt om længe. Jeg ser meget frem til opgaven, og indtil 1. februar næste år er det naturligvis mig en fortsat glæde at stå i spidsen for Ny Carlsberg Glyptotek.”

Karsten Ohrt, formand for Ny Carlsberg Glyptoteks bestyrelse, udtaler:
”Flemming har efter moden overvejelse valgt at vende tilbage til forskning på fuld tid, og det anerkender bestyrelsen naturligvis. Vi er taknemmelige for den enorme indsats, han har lagt i at løfte Glyptoteket, så museet i dag indtager en stærk position både herhjemme og internationalt. Flemming efterlader et museum i en rivende udvikling og med et stort potentiale. Bestyrelsen ser nu frem til at finde den rette direktør, der kan tage stafetten videre.”

Kilde: Glyptoteket