For lidt pels under lagenet

Der er noget sakralt over det syn, der møder en, nårman træder ind i rummet til udstillingen FurryOn The Inside: Tre hvide lagendækkede skikkelser dominerer det dunkle rum,mens nogle lysende spøgelsesagtige figurer tilsyneladende er på vej ind igennemvinduerne.

Man aner, at skikkelserne under lagnerne er behårede.

Men mørklægningen og lamperne under de hvide lagner erikke nok til at fastholde den ophøjede stemning, da udførelsen af værkerneflere steder virker som en hurtig løsning og lidt tilfældig.

Det guddommelige dyr
Nanna Ussing-Gregersen undersøger forbindelsen mellemmennesket og dyret og de guddommelige eller overnaturlige energier, der sigesat opstå, når de to smelter sammen. (Natur)religionerne vrimler med den slagshybridvæsner, såsom satyrer og varulve.

På samme tid er det også en undersøgelse af, hvad dersker, når det kendte bliver ukendt, idet hovedingrediensen i hendes udstilling er detskjulte, indkapslede og overdækkede.

1-2-3 kunst!
Udstillingen består – udover de tre lagenklædte skikkelserog spøgelserne – af installationer både med og uden pels.

Et af værkerne opfordrer beskueren til selv at blive en aktiv del afudstillingen i form af en sjov lille gimmick med et polaroid kamera.

Beskueren skal svøbe sig i en pels, og tage et billede afsig selv med kameraet. Bagefter kan man hænge fotografiet op på væggen ogsåledes selv blive en del af udstillingen, som noget mystisk og ukendt.

Fortænkt
Når man læserformidlingsmaterialet til udstillingen, kan man godt se de fine ideer bag vedværkerne, men udførelsen er meget simpel, og den er ikke gennemført i detaljen.Og det er netop problemet.

Man får en fornemmelse af at blive talt ned til. For er det i virkelighedenikke lidt letkøbt at smide tre lagner hen over nogle dukker, eller etskind over hovedet?

I forsøget på at sætte gang i fantasien, er virkemidlerneblevet så fortænkte, at de ikke lægger op til yderligere tankestrømme.

Mere pels tak!
Når det er sagt, er der alligevel nogle sjove ogmærkværdige detaljer, som er værd at stoppe op og undres over.

Spøgelserne i vinduerne er skulpturelle og flot udførte ogtilskynder til, at man stopper op igen for at se hvem eller hvad, det er, derrumstere bagved klædet.

En brun pels ligger sammenkrøllet og indkapslet i enplasticboble og er i sig selv en lille lækker æstetisk oplevelse. Samtidig erpelsboblen udstillingens bedst fungerende værk, da pelsen på en gang ergenkendelig men vist i en ny og fremmedartet kontekst.

Det er netop, når det pelsede dyr eller menneske erfremtrædende i værkerne, at det bliver interessant, og man får lyst til atkigge en ekstra gang på de mærkværdigheder, der udstilles for en.