Du får nu muligheden for at være med til at udvikle Esbjerg Kunstmuseum.
info
onsdag den 26. november, torsdag den 27. november, onsdag den 10. december eller torsdag den 11. december.
Ring til museet på tlf. 75130211 og tilmeld dig.
Museet er midt i et forskningsprojekt, som skal undersøge hvordan publikum modtager kunst, når den præsenteres med rod i forskellige områder, som er af en helt anden natur end kunsthistorien, men som alle har erfaring med fra deres hverdag.
Forskningsprojektet er baseret på publikumsinterviews, og der efterlyses derfor personer, som har lyst til at indgå i en samtale med museets eksterne forsker og samarbejdspartner gennem 14 år, Bjarne Sode Funch. Samtalen vil dreje sig om det, man oplever i udstillingen, og de tanker, den sætter i gang. Det kræver absolut ingen særlige forudsætninger at deltage, da det drejer sig om umiddelbare og personlige indtryk.
Som tak for ulejligheden kan deltagerne vælge mellem publikationen, som er udgivet forbindelse med The Map is not the Territory, eller et års medlemsskab af Esbjerg Kunstforening.