Forvandlingernes poesi

Forskudte betydninger
Flere af udstillingens værker leger netop med betydningsdannelse og forståelse, hvor små ændringer skaber flere tolkningsmuligheder. For eksempel arbejder Louise Holmgren med tekstfragmenter, der gennem en lille forskydning danner nye betydninger og lader beskueren selv skabe en reference og sammenhæng. Holmgren kalder sine små poetiske tekststykker for ´found footage´, der med andre ord er skabt ud fra flere forskellige kilder, f.eks. samtaler og sms.

Holmgrens værk i udstillingen består af en projiceret tekst på væggen. Rent visuelt fremstår teksten som en manifestation af en begivenhed, hevet ud af sin oprindelige sammenhæng. Teksten virker nærværende og illustrerer ganske godt, hvordan det bliver vores opgave som beskuer at skabe sammenhæng i begivenheden: Hvem taler og hvem tales der til?

Tilsvarende sætter Morten Dysgaard vores opfattelser af kulturelle tegn i spil. I videoværket A Portrait in Eruption ser vi en mellemøstlig kvinde i en sort klædedragt, en såkaldt hidjâb, og en vestlig kvinde i høje hæle.

Skiftevis ser vi de to kvinder forfra og bagfra, fødder og ansigt, hvor stiletternes klang på gulvet følger begge kvinders billeder. Disse skift både konfronterer og udfordrer de forudfattede stereotypiseringer, som samfundet danner.

Lille spejl
Susanna Hesselbergs fotografiske værk No Title viser selve transformationen i sin fysiske form og er en vellykket illustration på udstillingens overordnede tematik. Som i et eventyr skildres en kvinde, der er på vej til at blive opslugt af et spejls overflade. Hun er ved at overgå til en anden dimension.

Fotografiet stiller mange spørgsmål, da kvindens handling til dels virker frivillig pga. hendes aktive positur, men samtidig synes hun opslugt i spejlets ukendte univers. Værkets dobbelttydighed efterlader os med tanker omkring både narcissisme og selvopofrelse – og hvad der findes bag spejlets blanke overflade.

Kunsthistorien i spil
Jeanette Ehlers videoværk Divine Dichotomy er en klippeteknisk forvandling af hendes genopførelser af erotiske tableauer og ikoner fra kunsthistorien. Her skabes nye billeder gennem overlap af filmklip, der på samme tid vises både forlæns og baglæns.

Indholdsmæssigt forvandler de viste ikoner sig ved at blive genskabt i det 21 århundrede og iscenesat i Ehlers’ visuelle univers. Videoværket gennemgår således en formmæssig såvel som indholdsmæssig forvandling. Dog synes værket ikke at nå helt den poetiske og spørgende position som Holmgren, Dysgaard og Hesselberg.

Øjnene i døren
Døren bliver i udstillingens titel anvendt som en metafor for overgangen, en passage der overskrides, en tilstand der ændres. Den kan åbnes til ukendt terræn, hvilket gøres på forskellig vis i udstillingen. Døren er også en konkret ingrediens i A.K. Dolvens værk Liberty, der delvist består af en tekst skrevet med blyant på væggen og et videoværk.

Videoen kan kun betragtes gennem to huller i en hvid trædør, og værket beskriver et møde mellem kunstneren og et isbjerg, som sammenstilles med frihedsgudinden i sin visuelle fremtoning. Her ses kulturen og naturen, den skrøbelige antarktiske is overfor Frihedsgudindens bastante monument, der synes at løsrive sig fra sin faste plads som New Yorks vartegn.

Fordybelsens rum
Fælles for alle værkerne er en transformation gennem manipulation af materialet, enten gennem en sammenblanding af tekstfragmenter som hos Louise Holmgren, som direkte billedmanipulation hos Susanna Hesselberg eller som iscenesættelse hos Jeanette Ehlers.

De fleste af værkerne har et ´stille´ poetisk udtryk, hvilket nok også er grunden til, at udstillingens lyd- og billedmæssige mest larmende værk er placeret i den anden ende af udstillingsrummet. Her kan Jeanette Ehlers visuelt stærke videoværk få den plads, den fortjener, til at udfolde både billede og lyd – uden at forstyrre de andre værkers stilhed, hvilket i sig selv er et godt kuratorisk træk.

Samtidig er udstillingen i sin helhed stramt kurateret og det overskuelige antal værker og ditto kunstnere giver hvert værk plads til at udfolde sig, hvilket i sin helhed gør udstillingen til en sand fornøjelse at fordybe sig i.